Tyske slagtesvin holder prisen

Den tyske notering for slagtesvin holder sig på 1,44 euro pr. kg svarende til 10,73 kr.

Trods betydelig fald for smågrise den seneste tid er noteringen for slagtesvin i Tyskland uændret 1,44 euro pr. kg svarende til 10,73 kr.

Slagtesvinemarkedet betegnes som stabilt og i balance, hvor udbuddet ikke er særligt stort, men hvor efterspørgslen mangler impulser fra kødmarkedet.

»De store, tyske slagterier bliver ikke trætte af at klage over kødmarkedet, specielt til Asien. Ifølge slagterierne kan man p.t. komme af med kødprodukterne, men kun til lavere priser. Det værste er imidlertid, at situationen ikke ser ud til at ændre sig snart«, skriver Danske Svineproducenter i en markedsberetning.

Producentforeningen anfører, at den internationale konkurrence på kødmarkederne forventes at blive hårdere, fordi USAs svineproduktion går stærkt frem med en forventet stigning i kødproduktionen på 4,4 procent i år. USDA-analytikere forventer en stigning i eksporten på 6,3 procent.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle