Tænk holistisk på hele bedriften

Holistisk afgræsning begejstrer støt stigende antal landmænd, som oplever mange gevinster.

Mob grazing, regenerativ afgræsning, holistisk afgræsning.

Kært barn har mange navne, men kernen i denne afgræsningsform er, at afgræsningen sker intensivt med et relativt stort dyretryk på et lille areal, men kun i kort tid. Derefter får græsset lov at hvile, ofte i 30 dage eller længere tid.

Slæt kan være en del af afgræsningsformen, men afpudsning er det ikke, idet et formål med afgræsningsformen er øget plantevækst og kulstoflagring, biologisk mangfoldighed og etablering af ’mikrobiotoper’.

100 medlemmer

Omfanget af kulstoflagringen diskuteres intensivt. Praktikere som Michael Kjerkegaard argumenterer ud fra erfaringer på sin egen jord for, at der sker en ganske betydelig kulstoflagring igennem en støt vækst af muldlaget. Derved kan græssende kvæg fungere som en slags CO2-støvsugere, der binder langt mere CO2, end de selv udleder. Den etablerede forskerverden er mere skeptisk og mener, at en række af tilhængernes argumenter og erfaringer delvist strider mod kendt viden om kulstoflagring.

Uanset de faglige uenigheder har en støt stigende kreds af primært økologiske kvægbrugere taget den nye afgræsningsform til sig.

Oksekødsproducenten Michael Kjerkegaard, som også er formand for HOPLA (foreningen for Holistisk PLanlagt Afgræsning med over 100 medlemmer) og Rob Havard, britisk oksekødsproducent og fåreholder, argumenterer for at lade det holistiske syne gennemsyre hele bedriften.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle