Det er vigtigt at pattegrisene ikke bliver underafkølet efter faringen.Nyfødte smågrises kropstemperaturer ikke må falde, hvis man vil øge overlevelsesraten. Det er ikke ny viden, men hvilke metoder benyttes på de danske bedrifter? Og hvilke metoder fører til de bedste resultater?
Dorthe Poulsgård Frandsen, seniorkonsulent for Seges Svineproduktion, undersøger netop nu, hvordan smågrise undgår at blive underafkølet, når de kommer til verden i en faresti.
Seges Svineproduktion lægger nemlig an til et forsøg i danske stalde, som måske skal laves til efteråret.
Hun forklarer, at hun er på udkig efter et system, som både får de nyfødte pattegrise ordentligt i gang, men som også er til at håndtere i praksis.
Indsamler erfaringer
Dorthe Poulsgård Frandsen vil i løbet af maj/juni indsamle metoder og erfaringer fra danske landmænd, men hun har allerede modtaget flere henvendelser fra danske medarbejdere i farestalde.
Hun understreger, at projektet har til formål at tilpasse metoder, som allerede er på markedet, og altså ikke har til formål at lave en reel produktudvikling.
Terrassevarmer i farestien
Der anvendes forskellige former for varmelampen på flere danske svinebedrifter.
Niels Jøren Barslund, som ejer svinebedriften Hohøjgaard i Hobro, anvender en almindelig terrassevarmer i farestierne.
Varmelampen, som er købt i XL-byg, har været et effektivt hjælpemiddel siden 2013, hvor gården fik en nyrenoveret farestald med nye elinstallationer.
Niels Jøren Barslund har svejset en metalholder fast for enden af farestalden, og når en so går i faring, sættes lampen op og tændes på det laveste niveau 700 watt.
Nina Lyth, som er ansvarlig for farestalden på Hohøjgaard, ser en væsentlig positiv virkning, når varmelampen anvendes:
”Den stråler varmen langt, og det er tydeligt, at grisene kommer rigtig godt i gang", siger hun.
Ikke desto mindre er det en ulempe, at grisene vænnes til at sove i den forkerte ende af farestien, forklarer Nina Lyth.
Mange pattegrise skal manuelt rykkes op i hulen, når lampen slukkes ved endt farring.
Varmelampen fra XL-byg anvendes lejlighedsvis på Hohøjgaard.
Niels Jøren Barslund forklarer, at udfordringen i høj grad hænger sammen med at motivere medarbejdere til at gøre varmelampen til en konkret del af den daglige arbejdsgang. det handler om rutiner for personalet
Erfaring fra kyllinger
Dorthe Poulsgård Frandsen forklarer, at man måske kan trække på erfaringer fra hobby-hønsehold.
"I hobby-hønsehold bruger man en varmeplade, der ligger under vandtruget til kyllingerne, som holder vandet frostfrit. Måske disse varmemåtter kan benyttes i farestierne", forklarer hun.
Varmemåtten skal dog være minimum 30 grader før det giver en effekt.
"Hvis måtterne skal tændes flere dage forinden faringen for at nå den øsnkede temperatur, så har disse måtter jo ikke sin gang på jord”.
Halm er bøvlet
Halm kan have en stor varmeeffekt, men anvendelsen af halm er arbejdskrævende.
Spaltegulvet kan kitte til, og det giver grobund for en dårlig hygiejne i stierne, forklarer Dorthe Poulsgård Frandsen.
På Hohøjgaard anvendes halm ikke.
"Det er noget bøvl", forklarer Niels Jøren Barslund, som henviser til førnævnte problematikker forbundet med anvendelsen af halm.
Avispapir som strøelse
Dorthe Poulsgård Frandsen har desuden modtaget et tip om, at man i Spanien anvender avispapir.
”Avispapiret bruges som strøelse rundt om soen”, forklarer hun.
Modsat halm så forsvinder avispapiret, når det bliver vådt – uden at spaltegulvet kitter til.
”Det er en sjov idé at anvende avispapir. Den kan grines af, men den skal også tages seriøst”, forklarer Dorthe Poulsgård Frandsen.
”Det kræver jo en hel del aviser, og det bliver måske svært i fremtiden, hvis e-avisen overtager markedet", siger hun.
Niels Jøren Barslund gør desuden opmærksom på, at man i Holland anvender makuleret papir, som sælges i store ruller.
Flamingokasse i hulen
På Hohøjgaard opvarmer man desuden de mindste og svageste nyfødte pattegrise i en flamingokasse, som stilles i hulen.
Kassen, som er 20x25 cm og 15 cm høj, er ifølge Nina Lyth særlig effektiv til at opvarme de mindste.
”Når først pattegrisene er varmet nok op, så hopper de selv ud. På nær de svageste, som vi så er nødsaget til at aflive", siger Nina Lyth.
Relaterede artikler
Kommentarer