Them Andelsmejeri har fundet ny direktør

Them Andelsmejeri har fundet afløseren for Torben Aarris, der forlod mejeriet til fordel for jobbet som topchef i Danbred.

Søren Kenneth Hansen tiltræder som ny administrerende direktør hos Them Andelsmejeri den 1. september.

Det oplyser andelsmejeriet i en pressemeddelse.

Han kommer fra en stilling som direktør for selskaberne Gris&ko ApS, Top Food A/S og Nr. Onsild ApS og har mere end 30 års erfaring fra fødevarebranchen.

Om den nye direktør siger bestyrelsesformand i Them Andelsmejeri Gert Glob Lassen:

- Det glæder mig meget at få Søren og hans store erfaring til mejeriet. Them Andelsmejeri er en særdeles velsmurt virksomhed med en helt unik historie, stærke værdier og et stærkt konkurrencedygtigt brand, lyder det ifølge pressemeddelelsen.

- Vi har ambitioner om yderligere vækst og udvikling af den positive drift og til videreudvikling af den overordnede strategi for mejeriet. Søren er den helt rigtige person, med hans lange erfaring inden for FMCG, til at sætte retningen, så vi realiserer vores potentiale for langsigtet vækst, siger altså formand, Gert Glob Lassen.


Søren Kenneth Hansen er ansat som ny administrerende direktør hos Them Andelsmejeri.

Søren Kenneth Hansen ser frem til rollen.

- Jeg ser frem til stå i spidsen for Them Andelsmejeri og, i samarbejde med de dygtige medarbejdere på mejeriet, sikre en fordelagtig mælkepris til andelshaverne via en positiv markedsudvikling, optimal indtjening og fortsat udvikling af organisation og kompetencer, udtaler den kommende administrerende direktør.

Søren Kenneth Hansen afløser Torben Aarris, der i begyndelsen af marts meldte ud, at han skifter til jobbet som topchef for Danbred.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle