Traktor med kreaturvogn kører ind i terrasse: Bevidstløs fører hentet af helikopter

En 59-årig mand mistede mandag formiddag herredømmet over sin traktor i Sæd tæt på den tyske grænse.

En 59-årig fører af en traktor med efterspændt kreaturvogn mistede pludselig herredømmet over sit køretøj, og kørte ind i en privat have og videre ind i husets terrasse.

"Vi går ud fra, at han blev ramt af et ildebefindende", siger politiinspektør Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Jydske Vestkysten.

Sammen med naboer havde kvinden, der bor i huset, fået den bevidstløse traktorfører ud i det fri, og ydet livsvigtig førstehjælp.

Traktorføreren er ifølge politiets oplysninger en 59-årig mand fra lokalområdet. Efter at være tilset og behandlet på stedet i mere end tre kvarter, blev han i helikopter fløjet til Universitetshospitalet i Odense.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle