Tyske slagtesvin i ny kraftig stigning

45 øre er lagt på prisen på tyske slagtesvin.

Igen bevæger den tyske slagtesvinenotering sig over to euro pr. kg efter en stigning onsdag på seks eurocent til nu 2,02 euro pr. kg svarende til 15,05 kr.

Det melder Danske Svineproducneter.

"Spændingen stiger på det tyske slagtesvinemarked. På den ene side er udbuddet lille, og tyske omsættere kæmper om slagteklare grise. På den anden side mangler der stadigvæk prispositive impulser både på kødmarkedet i Europa og i tredjelandene", beretter Markus Fiebelkorn, producentforeningens markedsanalytiker.

"Nogle markedsinteressenter satser på en stigende efterspørgsel fra Kina efter den forlængede ferietid i forbindelse med, at den kinesiske nytårsfest er afsluttet. Indtil videre er dette – ifølge tyske slagterier – imidlertid fremtidsmusik. Det bliver således mere og mere spændende, om nogle tyske slagterier ser sig tvunget til at øge prispresset ved hjælp af huspriser, eller om priserne på kødmarkedet virkelig stiger", fortsætter han. 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle