Efter 51 års arbejde på gården har Jørgen Jensen fra Samsø sagt stop og skal pakke tre generationers minder ned senest 1. oktober.
For enden af den lige grusvej på Samsø med tætstående træer på hver side, gule marker og udsigt ud over Kattegat har Jørgen Jensen boet med minder og oplevelser fra tre generationer.
"Du skal ikke tage skoene af. Sådan gør vi ikke ude på landet", lyder det fra køkkenet, da jeg er ved at binde mine snørebånd op.
Klædt i blåt fra top til tå uden en eneste plet på tøjet tager han imod. Jørgen Jensen på 75 år er opdraget til altid at have rent tøj på, når han ikke skal i marken.
"Vi skulle i hvert fald skifte tøj, inden vi skulle ud og gøres os beskidte. Skoletøjet kunne godt holde en uge dengang, inden det skulle vaskes", fortæller han om sin barndom, da vi sidder ved køkkenbordet med plastikdug, og fortsætter:
"Hvis der var hul på sokkerne, kunne de da blive stoppet, og hverdagstøjet kunne også få en lap. Vi kunne sgu ikke få lov til at gå i bukser med huller ligesom den slags, de unge køber i dag. Det skulle være helt og rent".
Der er ikke lavet meget om på barndomshjemmet på 275 kvm, siden Jørgen Jensens farmor og farfar købte gården i 1933. Med tre generationer under samme tag, samt to karle og en tjenestepige, var der i hans unge dage altid mennesker hjemme. Når de skulle spise aftensmad, var de ofte ni personer til bords.
"Der foregik altid noget. Børnehave var der ikke noget med, og der var altid nogen omkring os, når vi kom hjem fra skole", lyder det.
Når han skulle hjælpe med at høste korn, var det først med en selvbinder og at sætte kornneg til tørre, inden de i 1965 fik deres første mejetærsker.
"Sommetider måtte jeg selv bestemme, hvad jeg ville, men da jeg blev 10-13 år, var der mange pligter som at slå græsplænen med en håndskubber uden motor. Hvis jeg kunne få lov til at køre traktor, så var det rigtig godt".
Konge i Sverige
I hans barndom arbejdede faren og farfar på fuldtid med 35 hektar korn, kartofler og rug og op til 50 malkekvæg. Da Jørgen Jensen gik ud af 7. klasse, hjalp han til på gården i et par år, før han tog til Jylland for at arbejde i fire år på tre forskellige landbrug.
"Det var ikke nødvendigt at gå på landbrugsskole. Så min erfaring i landbruget er selvlært. Se på sådan en som Lars Larsen. Hvor meget tror du, han gik i skole? Han blev da til noget", fortæller han.
Da farfaderen døde i 1969, flyttede Jørgen Jensen på 25 år tilbage til gården for at hjælpe sin far. 26 år senere, i 1995, havde han ikke andre planer end landbruget og overtog gården.
"Det lå i kortene, at landbruget skulle være mig. Min lillebror blev tømrer, og storesøster blev gift med en smed. At jeg skulle overtage, var mest en ’sådan skulle det være’. Jeg kunne jo ikke blive konge i Sverige, så jeg kunne lige så godt blive her", siger han, hvorefter der lyder et grin.
Tordenkaffe og lygter
Udenfor har tætte, grå skyer samlet sig og en brummende lyd fra horisonten når ind i stuehuset. Vejret får Jørgen Jensen til at tænke på dengang, han var en stor skoleknægt og så en gård, hvor lynet havde slået ned og en stribe af køer og heste lå døde.
"Tordenvejr var rigtig slemt for dem, der havde dyr. Vi skulle ud af sengen og have tøj på, for hvis der gik ild i stalden, så skulle dyrene ud. Lommelygten skulle også findes frem, hvis lyset nu gik ud. Så måtte vi holde os vågne og kalde på de andre, hvis det var. Dengang var der tit tordenvejr, men lynet har aldrig slået ned her".
Fra Sjælland til Samsø
I dag kan hustruen Bente, der kom fra Nørrebro i det Indre København, ikke forestille sig at flytte tilbage. Med tanten boende på Samsø, besøgte hun som barn ofte den lille ø. Da tantens mor døde, overtog Jørgen Jensen jorden, og så småt faldt de for hinanden, indtil Bente Jensen flyttede ind i 1997.
"I mellemtiden var det weekendbesøg, men til sidst blev vi splittede, og rejsen mellem Samsø og København tog for lang tid. Min uddannelse i neurofysiologi kunne jeg ikke bruge meget til herovre, så jeg blev ansat i marken og fik et kursus i at køre traktor", fortæller Bente Jensen.
Når nøglen er drejet
De gule marker er høstet, og for Jørgen Jensen er det også for sidste gang. Den 1. oktober skal han sammen med sin hustru være ude af barndomshjemmet. Det har de solgt sammen med jorden, efter Jørgen Jensen har arbejdet med landbrug i 51 år. Årsagen skal findes i alderen og for mange nye regler om at drive landbrug.
"Alting blev bøvlet og skulle skrives ned. Og så er der ingen i familien, der skal have gården. Nej, det er ikke ærgerligt, at den ikke bliver i familien. Den dag, jeg går ud herfra og drejer nøglen, så er det farvel".
Dog betyder det noget for ham, at parret, der har købt gården, har planer om at drive landbruget videre. Hvis Jørgen Jensen vil kigge forbi, er hans nye hjem kun nogle få meter væk. De er nemlig flyttet ind i nabohuset for enden af vejen, tæt ved vandet.
"Vi er nede ved stranden stort set hver dag, og det skal vi blive ved med. Men du ser mig ikke i badekåben på vej til at springe i vandet. Jeg har ikke været i havet, siden jeg blev tvunget i skolen, og sommeren 1957 var sidste gang, jeg var i havet. Det siger mig ikke noget".
