Udvikler af minerydder til ukrainske marker: Vi har store drømme

Projektet er stadig i sin spæde start, men Juri Burennikov, der er hovedansvarlig for udviklingen af projektet på universitetet, ser store muligheder for fremtiden, og han håber, at systemet kan være med til at revolutionere minerydningen.

Juri Burennikov, der er direktør for afdelingen for international samarbejde på Vinnytsia National Technical University i Vestukraine, har travlt i disse dage.

Han arbejder sammen med Frendt på at udvikle en selvkørende minerydder, som han tror vil revolutionere minerydningen over hele verden. Lige nu er prototypen blevet klar, og den skal testes.

Der er dog flere ting, som endnu skal udvikles på prototypen. Som den er nu, kan systemet kun finde metaller og ikke vurdere, om det er en mine eller noget andet.

- Lige nu forsøger vi at indsamle så meget data som muligt. Vores mål er, at vi på et tidspunkt kan få traktoren til selv at vurdere, om det er en mine, siger Juri Burennikov, der selv er direkte involveret i udviklingarbejdet, der også tæller udviklingen af droner, der kortlægger markerne, før traktoren begynder sit arbejde.

Systemet vil løbende blive bedre, desto mere erfaring det får, forklarer han.

Minerydderen vil især kunne få rig anvendelse i Ukraine lige nu. Ifølge de ukrainske myndigheder er der miner spredt over et område på omkring 12.000 kvadratkilometer.

Kan ikke finde alt

Som systemet er nu, er det ikke 100 procent sikkert, at traktoren finder alle typer miner. Blandt andet vil det være svært for den at finde anti-tank miner, som primært er lavet af plastik og derfor vil være meget svære at finde med detektoren.

Juri Burennikov påpeger dog, at det er tilfældet for alle metaldetektorer. Heldigvis udgør plasticminerne kun cirka tre procent af de miner, som findes i Ukraine lige nu, påpeger han.

- Som systemet er nu, er det planen, at hvis traktoren bruges af mineryddere, kan de gå bag ved traktoren og undersøge, hvad den finder, hver gang der er udslag, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle