Ukraine opfordrer Tyrkiet og FN til at indlede drøftelser om Sortehavs-korridor

Ukraine vil gerne have gang i forhandlingerne om forlængelse af kornkorridorerne ved Sortehavet. Den nuværende aftale udløber 18. marts.

Ukraine har sendt en appel til FN og Tyrkiet om at indlede forhandlinger om en forlængelse af den korneksportaftale, der gør det muligt at afskibe korn og fødevarer fra en række ukrainske havne ved Sortehavet.

Men indtil videre har Ukraine ikke fået noget svar på sin henvendelse, lød det ifølge en regeringkilde tirsdag til Reuters.

Allerede i sidste uge fortalte Yuriy Vaskov, der viceminister for genopretning i Ukraine, at man fra Kyiv side opfordrer alle parter bag aftalen om at indlede forhandlinger og søge en forlængelse af aftalen på mindst et år. Ukraine ønsker også, at aftalen kommer til at gælde havnene nær Mykolaiv.

Aftalen om korntransporter over Sortehavet blev formidlet af FN og Tyrkiet i juli sidste år. Den har gjort det muligt at eksportere korn fra tre ukrainske havne. Aftalen blev forlænget i november og udløber den 18. marts, hvis ikke den forlænges

Stadig meget korn i siloer

Under aftalen har Ukraine eksporteret omkring tre millioner ton landbrugsprodukter om måneden. Ifølge Vaskov er Ukraine i stand til at eksportere seks millioner tons om måneden fra havnene i Odesa-regionen og øge det til 8 millioner tons, hvis Mykolaiv tilslutter sig.

På trods af et fald i kornhøsten i 2022 til omkring 54 millioner ton fra de rekordhøje 86 millioner i 2021, er der ifølge det ukrainske udenrigsministerium stadig mindst 30 millioner ton korn stadig i siloer, som kan eksporteres.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle