Ung landmand: Det er ikke noget man bliver rig af

Henrik Schneider Jensen høstede for første gang på sin egen jord i år efter at han i januar overtog 64 hektar fra sine forældre. Planen er at han skal overtage hele bedriften, men når han ser på tallene, er det ikke umiddelbart noget han bliver rig af. Så det skal være lysten der driver værket, fortæller han.

Henrik Schneider Jensen stod på egne ben i marken, da han denne sommer høstede på 64 hektar, som han overtog ved årsskiftet.

Jorden har han overtaget fra sine forældre, og planen er også, at han skal overtage resten af bedriften ved Brande som dækker over yderligere 140 hektar. Det ligger dog stadig et sted i horisonten, og indtil videre er Henrik Schneider Jensen deltidslandmand, mens han samtidig arbejder som maskinmester. 

Derfor har hans første høst også været en travl tid, men det lader ikke til at gå Henrik Schneider Jensen på. 

- Høsttid er jo en speciel tid, og det er det gode ved mit job. Jeg kan lægge timerne lidt, som jeg har lyst til, og det er man nødt til, når man gerne vil lege bondemand ved siden af, siger han. 

Våd høst over landsgennemsnittet

På de 64 hektar har han haft vårbyg, rug og kartofler, men den første høst faldt i et svært år. Tørken voldte Henrik Schneider Jensen problemer, selvom han forsøgte at vande efter bedste evne.

- Udbyttemæssigt er det ikke rekordhøst. Jeg havde da regnet med lidt højere udbytte, men vi har jo manglet vand. Selvom vi har vandet, så har vi ikke kunne nå at vande det hele. Vi ligger jo lidt over landsgennemsnittet, så det er jo godt nok, siger den nyudklækkede landmand om høsten.

Selvom Henrik Schneider Jensen kæmpede med at få vandet sine afgrøder, blev de alligevel høstet vådt med en vandprocent på omkring 16-17 i gennemsnit fortæller han. Kun et enkelt læs blev høstet nogenlunde tørt.

Udbyttet var han mere tilfreds med. 

Vårbyggen gav 4,3 ton i udbytte per hektar, mens rugen gav 5,3 ton, fortæller Henrik Schneider Jensen om høsten og siger at, vårbyggen blev solgt som malt, mens rugen er blevet solgt til foder. Dermed kom han igennem et svært første høstår med skindet på næsen.

Det skal være lysten der driver 

Det betyder dog ikke, at han har travlt med at overtage resten forældrenes landbrug, da det også handler om at gøre det på en god måde, fortæller 32-årige Henrik Schneider Jensen.

- Vi bor lidt i et hotspotområde når det kommer til at købe jord, og folk de er købelystne lige nu. Så det er fint at snakke med familien, og det kan tage den tid det tager, siger Henrik Schneider Jensen og uddyber, at det ikke nødvendigvis er nogen smal sag at komme i gang med planteavl som ung landmand. 

- Når man regner på planteavl og etablering for en ny ung landmand inde for det, så er det ikke umiddelbart noget man bliver rig af. Det skal være fordi man har lyst til det, men det er der heldigvis masser af.
 

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du 

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst: 

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Emneord

Skyd Høsten 2023

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle