Uvorne gæster i naturen: Stadig mange skovsvin

Folk sviner i skovene.

Når solen i dag og de kommende påskedage kigger frem, vil det være oplagt at gå en tur i skoven og nyde foråret.

Men det er ikke altid en ren nydelse.

Det er nemlig langt fra alle steder, naturen er lige ren og pæn.

"Der er alt fra slikpapir til dåser og madpakkepapir," siger Inge Gillesberg, der er skovrider ved Naturstyrelsen i Sønderjylland til DR Syd.

Og dåserne og madpakkepapiret, er ikke det eneste, der flyder i naturen.

Der er også den kategori af skovsvin, der efterlader en anden og tungere type affald.

"Vi oplever stadig ind i mellem, at håndværkere og gør det selv folk kører ud i skoven og tømmer deres trailere," siger skovrider ved Naturstyrelsen Vadehavet, Bent Rasmussen til DR Syd.

Siden 2009 har Naturstyrelsen ikke ført statistik med skovsvineri.

Dengang oplyste 18 ud af 19 af Naturstyrelsens enheder, at affald i skovene var et problem.

De private skove er heller ikke fri for skovsvin.

"På trods af talrige kampagner, er mønstret med affald i vores skove det samme, som det var i 80erne og 90erne," siger Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening til DR Syd.

Emneord

skov

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle