V: 800.000 kr. i bøde lyder voldsomt

Minister hives i samråd.

Hans Christian Schmidt, medlem af Folketinget for Venstre, synes, at det lyder voldsomt, at mælkeproducent Jette Jacobsen skal betale 800.000 kr. i bøde for at have overtrådt udlændinge- og arbejdslovgivningen.

"Jeg synes, at det lyder voldsomt," siger Hans Christian Schmidt om bødeniveauet.

Politiet i Syd- og Sønderjylland har på det seneste tiltalt flere landmænd for brud på arbejdslovgivningen. Tidligere i år gik et landbrug konkurs efter at have fået en straf på 1,4 mio. kr.

"Først og fremmest af den holdning, at man selvfølgelig skal overholde reglerne," understreger Hans Christian Schmidt.

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han mener, at bøderne har været for store - men vil nu bede ministeren om at redegøre for bødeniveauerne, der er i disse sager.

”Jeg ønsker at få diskuteret principielt, om det er i orden eller ej,” siger Hans Christian Schmidt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle