Venstres EU-spidskandidat tror på samlet EU-model for CO2-afgift

EU-parlamentariker Morten Løkkegaard tror på en samlet model for CO2-afgift i EU.

Venstres spidskandidat og partiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, mener at Danmark ikke bør gå enegang med tiltag, som gør det dyrere at være landmand. Han forventer, at EU samlet finder en model, så danske landmænd ikke står alene med CO2-afgifter.

Det fortæller han til TV2/Bornholm.

-    Det kræver europæiske løsninger, og det har vi rigtigt meget gang i i øjeblikket. Jeg tror, at vi meget snart kommer til at se CO2-afgifter på europæisk plan, fordi det er et af instrumenterne i kassen, siger han. 

Dermed giver han håb til de danske landmænd, der er frustrerede over udsigten til en dansk CO2-afgift.

Han har i modsætning til sin partifælle i parlamentet Asger Christensen udtrykt opbakning til en afgift på landbruget, som vil reducere CO2-udslippet.

Danmark står for 0,1procent af CO2 udledningen på verdensplan og Europa står for ni procent af den samlede udledning. 

/mebo

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle