Video: Se hvordan Ringkøbing-Skjern vil tiltrække nye borgere

Ringkøbing-Skjern Kommune forsøger med nye videoer at sælge Vestjylland.

Ringkøbing-Skjern Kommune har lavet nogle nye videoer, der skal få danskere til at flytte vestpå.

Under overskriften "Naturens Rige" skal videoerne gøre kommunens nye planstrategi personlig og nær. Ordet "plads" går igen.

I en af videoerne møder man Kim G. Nielsen, en økologisk mælkeproducent fra Velling.

"Et liv i balance for mig er noget, hvor man arbejder for noget, som man brænder for," siger Kim G. Nielsen i videoen, der supplerer, at der skal være plads til familie og fritid.

"Naturen betyder utrolig meget, det er en helt grundlæggende del af vores liv. Det giver helt automatisk en ro i sindet og sjælen," siger han senere i videoen.

I en anden af videoerne hører man historien om Stauning Whiskey, en interessant fødevarehistorie, som vi også har omtalt hos Landbrugsavisen.dk.

Læs mere om baggrunden for videoerne her - eller se alle fem videoer her.

Andre kommuner har før brugt videoer til at tiltrække borgere. Sønderborg lavede "Udkants-Sangen", en humoristisk sang med deltagelse af bla. L. Ron Harald.

Sydfynske borgmestre lavede for to år siden "Sydfyn style," hvor de lånte sang og musik fra den koreanske rapper Psy, der har lavet hittet Gangnam Style. Det fik de en regning på 240.000 kr. for, eftersom de brød ophavsretten, og videoen er ikke længere på Youtube. Nu findes den kun i en version uden hitmusik.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle