Vigtig dansk eksportland taber 116.000 slagtegrise på et år

Storbritannien, der er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere, har mistet 4,6 procent slagtegrise på et år.

Briterne elsker dansk bacon, og der kan måske for en stund være større grundlag for salg af det saltede kød.

Tal fra Storbritannien viser, at antallet af griseslagtninger er gået 4,6 procent tilbage svarende til 116.000 grise i 1. kvartal målt op mod samme kvartal i 2023.

Det skriver Markedsnyt for grisekød.

Dog faldt produktionen af grisekød kun med 2,5 procent til 227.800 ton, da slagtevægten steg 1,6 kilo til 90,5 kilo slagtevægt.

Nedturen ventes kun at være midlertidig, idet brancheorganisationen AHDB tidligere har meldt ud, at de ser en samlet produktionsstigning for 2024 på 0,6 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle