Sidste års tørke har efterladt stressede nåletræer. Derfor kan typografbillerne have kronede dage.
Et stresset træ er ikke et modstandsdygtigt træ. Og efter sidste års tørke er træerne i de danske skove stressede. Det gør træerne til lette ofre for typografbillen eller barkbillen, som den populært kaldes.
»Typografbillen borer sig ind i barken og æder sivævet, så transporten af vand og næringsstoffer fra mellem rødder og trækrone afbrydes, og træet dør. Træet forsvarer sig ved at udskille harpiks, men et stresset træ kan ikke stå imod«, fortæller skovfoged ved Skovdyrkerne, Jacob Husted Christensen.
Ifølge ham kan et angreb af typografbiller koste op til halvdelen af prisen på træet.
»Vi kan gå fra 400 kr./kubikmeter og til brændsel«, siger skovfogeden.
Større mængde biller
Samtidig med de stressede træer har vi sandsynligvis en større mængde typografbiller efter 2018. Det skyldes, at billen ’sværmer’, når larverne er voksne og her finder nye træer.
Sværmningen sker ved over 20 graders varme, og normalt er der to sværmninger om året. Men pga. varmen i 2018 har der ifølge Hans Peter Ravn, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, med al sandsynlighed været tre sværmninger,
»Tætheden i antallet af biller varierer meget. Det kan hænge sammen med, at den regn, der kom efter tørken, faldt ujævnt«, siger Hans Peter Ravn.
Derfor skal man også være mere obs. på sine træer i områder, der ikke blev begunstiget med så meget vand efter tørken.
Kom ofte i skoven
Og netop at være vågen er det eneste, der er at gøre, forklarer Jacob Husted Christensen.
»Man er nødt til at monitere sine træer og se, hvor der var angreb sidste år, hvor man har vindfældere, og hvor man har eksponerede vestkanter«, siger han. Det er her, billerne ligger i dvale, enten i førnen, hvis barken er faldet af træerne, eller i barken på svækkede træer, herunder især vindfældere.
Når man har styr på sine risikoområder, kan man tage stilling til, om man skal sanere, eller om man skal lade træerne stå til endnu en sværmning. Det handler om, om man vil sikre værdier eller reducere billepopulationen.
»Hvis du vil reducere i populationen, skal du fjerne træerne efter første sværmning. Så sidder billerne stadig i barken. Er barken faldet af, eller falder den af under transport, så lever billerne videre i førnen indtil næstes sværmning«, siger Jacob Husted Christensen, der allerede har fundet de første aktive angreb.
En afvejning
Desuden påpeger han, at man også skal overveje, om man bare flytter problemet, hvis man sanerer for tidligt på eksempelvis en vestkant.
Samtidig lever der i de døde træer også en del af typografens naturlige fjender, ligesom spætten viser interesse for ramte træer, og de kan også hjælpe med at regulere populationen.
Dermed er det bedste våben mod, hvad der kan blive et hård år for rødgranerne, at komme godt ud i skoven, markere risikostederne og vurdere reaktionen fra sted til sted.
Faktaboks
Barkbillen (ips typographus)
- Angriber rødgran.
- Er naturligt hjemmehørende.
- Er mellem fire og fem mm.
- Sværmer i maj og juli. Evt. tredje sværmning i august.
- Lever af silaget og tager derved livet af træet.
