Zlatan i skudzonen efter elgjagt

Den kendte, svenske fodboldspiller kritiseres af dyrevenner.

Zlatan Ibrahimovic, den svenske, internationalt kendte fodboldstjerne,  var i år på elgjagt. Nu får han kritik af svenske dyrevenner.

"Det er altid problematisk, når kendte mennesker gør sådan noget, fordi så er som om, at de støtter denne form for aktivitet," siger Camilla Björkbom, formand for Dyrenes Rettigheder til den svenske avis Expressen.

Fodboldstjernen har haft jagttegn siden 2010, men det er ifølge ATL.nu første gang, at han har skudt "Skovens Konge".

Elgen vejede ifølge Expressen op mod 500 kilo.

Tilhængere af jagt påpeger, at dyrene har levet et liv i frihed, inden de skydes, og at det derfor er mere etisk end andre typer kødproduktion.

Camilla Björkbom peger dog på, at undersøgelser viser, at mange elge skamskydes, inden de bliver ramt af det dødelige skud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle