Forbrugerne er glade for recirkulering, det viser »beer-cycling« kampagne på Roskildefestivalen.
Landbruget oplever barrierer, når det vil recirkulere næringsstoffer og bruge dem på markerne. Men i virkeligheden tager forbrugerne godt mod budskabet om recirkulering, som rimer på bæredygtighed.
Det sidste kunne Lisbeth Olsgaard, brandingchef hos Landbrug & Fødevarer fortælle, da BGORJ – (Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål) holdt årsmøde fredag.
Forbrugerne har nemlig modtaget L&F’s kampagne om beer-cycling på Roskildefestivalen sidste år med storm. I denne kampagne samlede de urin fra festivalgæster med løfte om at bruge det som gødning til maltbyg, der bliver til øl på festivalen i 2017.
»Vi ramte 120 internationale medier og vel at mærke medier, vi var godt tilfredse med at være i. Desuden blev det delt på de sociale medier, og når det lykkes, fortæller historien sig selv,« siger Lisbeth Olsgaard.
Kampagnen førte til at skolerne stod i kø for at få materiale kampagnen, som Landbrug & Fødevarer producerede, så skolerne kunne undervise om recirkulering.
At recirkulering er noget, der har tag i forbrugerne, kan man også aflæse i, at Landbrug & Fødevarer ikke er på Roskilefestival i år med deres pissoirer og opsamling af urin.
»Roskildefestivalen har opdaget den store opmærksomhed, det gav, og kræver rigtig mange penge, hvis vi vil være med dér. Mere end vi kan betale,« siger Lisbeth Olsgaard.
Håb om mere
Det kan forhåbentlig åbne for genanvendelse af endnu flere organiske ressourcer, for der er andet end urin, der kan genanvendes.
Organiske resurser er et vidt begreb, der indbefatter biogødning (tidligere spildevandsslam), biokompost, kildesorteret dagrenovation, kød- og benmel, vegetabilske restprodukter samt andre genanvendelige fraktioner.
Biogødning er ifølge BGORJ en af samfundets største kilder til god gødning til markerne. Det er derfor en kernesag for BGORJ, i samarbejde med både Dakofa og Spildevandsteknisk Brancheforening, at ændre retorikken omkring dette område ved blandt andet at ændre ordbrugen fra spildevandsslam til biogødning.
For at understrege de positive effekter ved brugen af biogødning har BGORJ i samarbejde med Københavns Universitet udarbejdet en hvidbog om anvendelsen af biogødning. Hvidbogen vil blive revideret, og skal i de kommende år opsamle viden fra anvendelsen af eksempelvis kildesorteret organisk dagrenovation. BGORJ støtter Københavns Universitets forsøg med gødskning af forskellige typer af organiske ressourcer, herunder biokompost, human urin, biogødning m.v
God forretning i fosfor
Miljømæssigt giver recirkulering også mening for eksempel i forhold til fosfor. Erik Ervolder Olesen, miljøfaglig konsulent i HedeDanmark, har for BGORJ regnet på fordelene ved at genanvende biogødning fremfor indkøb af handelsgødning. Der produceres omkring 700.000 tons biogødning om året i Danmark. BGORJ har via politisk virke og faglig vidensopsamling været medvirkende til at fremme genanvendelsen fra ca. 50 procent biogødning i ”kredsløb” i 2006 til i dag op mod 80 procent, hvilket har haft en stor, positiv, miljømæssig effekt.
Det vurderes, at denne stigning i genanvendelse fremfor indkøb af importeret, industriel fremstillet handelsgødning betyder en reduktion af importeret kvælstof med ca. 850 ton om året, fosfor med 900 ton om året samt kalium med 100 ton om året for landbruget.
Fosfor er en begrænset ressource globalt, der kan være opbrugt om 100-200 år, derfor er det vigtigt, at det fosfor, der findes i vores kredsløb fra land til by, også kommer retur til landet og igen indgår i kredsløbet.
