Ejerskifte er en kompliceret sag. Især når det er mellem far og søn. For tænk nu, hvis sønnen ikke er den rigtige at sælge til.
"Jeg har ofte været ude for at sidde sammen med far og søn, der skulle rådgives og låne penge i forbindelse med et ejerskifte. Og nogen gange har jeg spurgt dem, om det nu er det helt rigtige. Sønnen siger ja, men jeg kan se på far, at det ved han godt, at det ikke er. Det er altså bare ikke altid, at fars dreng er den rigtige til at overtage gården. Og det er både far og søn nødt til at indse".
Afdelingsdirektør Michael Haahr fra Jyske Bank ved godt, at han kommer til at træde på nogle ømme tæer, da han torsdag aften stillede sig op i en mere end fyldt mødesal hos LandboSyd i Aabenraa. Godt 140 landmænd fordelt på lidt flere mulige sælgere end købere at dømme efter hårfarven, var kommet for at høre om, hvordan man kommer i gang med et generationsskifte.
»Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg har ikke nogen lette løsninger til jer. Men på den anden side, så vil Jyske Bank gerne tjene penge. Så hvis I kommer med den rigtige forretningsmodel og et budget, så har vi noget at snakke om«, sagde Michael Haarh henvendt til cirka 60 unge landmænd.
»Og når vi afviser jer i banken, så er det fordi, det ikke er den rigtige løsning for jer. Er det negativt? Måske, men så er der jo noget at arbejde med. Og jeg synes, at I skal gøre jer klar, hvad det er, I gerne vil. Det er ikke nok at sige, at »jeg vil have et landbrug«. Den vil vi ikke finansiere. Men hvis I kommer og siger, at »Jeg har et projekt og min virksomhed skal se sådan ud, og jeg skal tjene penge«. Ja, så har vi noget at snakke om«.
At ejerskifte er en presserende opgave for dansk landbrug er der ingen tvivl om. Faktisk er det sådan i dag, at der er flere gårdejere over 90 end under 35. Rundt regnet er der oparbejdet en pukkel på omkring 4.000 landbrug, der venter på at skifte hænder. En af de helt store problemer er ifølge Michael Haarh, at mange unge har for travlt med at købe og kun kan se sig selv som selvejere.
»Jeg kender ingen andre brancher end landbrug, hvor man som 23-årig forventer at kunne overtage en forretning til måske 50 mio. kr. Det ser man ingen andre steder. Jeg så gerne, at unge købere blev lidt mere modne, fik noget erfaringer andre steder fra end på fars gård og fik skaffet noget egenkapital«.
»Glem det med at komme hurtigt i gang. Det kan godt være, at I kan få et realkreditlån, men det er jo jer, der kommer til at hænge på den store gæld. Mit bedste råd er, at I sparer op, så I har en egenkapital på 30 pct. mens I høster noget erfaringer. Så er I bedre rustet«.
