Landmænd kommer tit i klemme økonomisk hos vandværket.
Det sker ikke sjældent, at landmænd får afslag på selv at indvinde vand til dyrene. Det påpeger Visti Vistisen, formand for Dansk Brøndejerforening. Han har været involveret i en lang række sager landet over.
»Der sker desværre forskelsbehandling. Flere kommuner, for eksempel Esbjerg, Ringkøbing Skjern og Vesthimmerland, har givet landmænd lov til at forlade vandværket og har besluttet, at andre skal have en tilsvarende behandling, men sådan er det ikke over hele linjen,« siger han.
Natur- og Miljøklagenævnet har han ikke den store fidus til.
»Min erfaring er, at de altid giver kommunen ret, hvis det er landmanden, der klager,« siger han.
Visti Vistisen har også oplevet, at en landmand brugte 67 procent af vandet fra et vandværk, uden at have nogen som helst indflydelse på investeringer og stigende udgifter. Og i et andet tilfælde insisterede et vandværk på at levere vand til en svineproducent, hvis forbrug steg fra 8.000 kbm til 35.000 kbm årligt, og som selv ønskede at bore efter vand.
»Det er da ikke noget, de kan hævde, at de har kalkuleret med,« siger han.
