Af Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, og Christian Gylling Jensen, formand Landboforeningen Kronjylland
Fødevare- og landbrugspakken er et kæmpemæssigt skridt fremad for landbruget. Vi har fået lov til at gødske vores afgrøder optimalt, hvilket vi har kæmpet for i årevis. Dernæst har man lyttet til vores kritik af måden, indsatskravene er udregnet på, og der iværksættes nu en international evaluering af de danske beregninger. Endelig har partierne bag aftalen valgt at stole på, at landbruget selv vil medvirke til at løse en del af miljøindsatserne ved at benytte kollektive virkemidler, som vådområder, minivådområder og skovrejsning.
Fælles for dem er, at indsatsen er frivillig og mod kompensation. Målsætningen om at etablere kollektive virkemidler har været kendt lige siden Fødevare- og landbrugspakken. Alle parter, der har bakket op om aftalen, har samtidig vidst, at indsatserne var på vej. Det er altså ikke en overraskelse for nogen, og i virkeligheden er det en tillidserklæring til landbruget at bruge frivillige løsninger frem for generelle regler.
Senest er en ny ordning for minivådområder sendt i høring. Minivådområderne og de øvrige kollektive virkemidler er en klar forudsætning for, at vi har fået lov til at gødske mere, ikke mindst fordi Kommissionen er meget kritisk over for det danske opgør med gødskningsnormerne. Vi har derfor en stor interesse i, at minivådområder og vådområder bliver etableret i det forventede omfang. Men det betyder bestemt ikke, at vi accepterer indsatskravene og det tynde faglige grundlag, de er baseret på.
Tværtimod har vi en meget stor andel i, at de danske indsatskrav nu bliver set kritisk efter i sømmene af udenlandske eksperter, ligesom vi leverer afgørende skyts til den kritiske gennemgang. Og den kamp vil fortsætte.
Men forventer vi, at nogen klarer det hele for os, bekræfter vi de mange kritikere i, at landbruget altid må tvinges til at gøre en indsats. Det øger risikoen for, at den nyligt tilbageerobrede kvælstof igen tages fra os. Leverer vi derimod varen, vil der ikke være nogen saglig begrundelse for at genindføre en normsænkning.
Vi skylder med andre ord os selv og partierne at hjælpe til.
