Iværksætter: Risikoen er for høj, når du træffer beslutningen på mavefornemmelser

Brug en time om dagen på at læse trends, der holder.

Iværksætter Jonathan Løw er ikke så meget i tvivl. Fremtiden er mindre mystisk, end man måske gør den til:

»Det handler om at lære at skelne mellem hårde og bløde trends. De hårde er faktisk de vigtigste, men langt de fleste handler efter de bløde trends. Så man skal sætte sig ned og finde ud af, hvilke uomgængelige trends er der inden for ens branche. Der er måske 20 eller 30 hårde trends, som er karakteriseret ved, at de måles. Det er alt det, vi ved, der vil ske. At der kommer mere data, og at computerne bliver hurtigere. Vi bliver flere mennesker, aktiepriser vil stige og falde, og der vil være sæsonsalg«, forklarede Jonathan Løw på Vækst 2017-konference, som LandbrugsMedierne arrangerer.

»Det er de hårde trends, der betyder mest. De bløde trends er typisk noget med maveforenemmelser. Og det kan godt undre mig, at vi tør bygge så meget af vores forretninger på noget vi tror, vil ske. Det er meget risikobetonet«, mener Jonathan Løw.

»Jeg tror, alt for mange ledere dræber fremskridtet ved at tro, at det er nok at være forandringsparate. Nej, man skal være forandringsskabende. Alt det der med at lægge en strategi og så tro, at fremtiden bare kan komme. Det dur ikke. Konkurrenterne sidder lige nu og arbejder sammen for at skabe fremtiden. Og det er lige præcist det, som I bør gøre«, lyder rådet til virksomhedslederne på konferencen:

»Begynd at arbejde sammen med nogle unge innovative IT-folk. Nogen, der ikke aner noget om jeres branche. Dem der kan stille spørgsmål. Spørgsmål er meget vigtigere end svar«, siger Løw og giver et eksempel på, hvor galt det står til:

»En amerikansk undersøgelse viser, at den gennemsnitlige leder afbryder sin ansatte efter 18 sekunder. Hvor kommer det nye så fra?«

Netflix og Blockbuster

Jonathan Løw ejer firmaet Listen Louder, hvor han bruger erfaring som iværksætter til at hjælpe andre med at nå deres mål. Disruption og det, der kommer efter det store opbrud i et marked optager både Løw og hans kunder.

Yndlingseksemplet på disruption er den med Netflix og Blockbuster, der begge udlejede film. Lang historie kort endte mange års konkurrence med, at Blockbuster gik konkurs, fordi kæden holdt fast i sin strategi med at udleje fysiske film og supplere med spil og slik. Det flyttede ikke den bombe, der lå under konceptet, nemlig at kunderne skulle bevæge sig hen i forretningen.

»Hos Netflix så folkene ikke sig selv som en del af video-branchen. De var ansatte i en software-virksomhed og bare trætte af, at de skulle hente film og aflevere dem tilbage. Derfor gik de i gang med at finde ud af en anden måde at gøre det på. Og så kom bredbåndsteknologien og gjorde streaming mulig. Det tog livet af Blockbuster«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle