Mange gæster på Aulum Dyrskue

Den store dyrskueplads i Aulum var fyldt med dyr og udstillere, da der i lørdags traditionen tro var dyrskue i Aulum.

Lørdag 12. august løb Aulum dyrskue af stablen og der var igen i år en masse aktiviteret for både børn og voksne.

Under bedømmelserne fandt de engagerede dommere skuets bedste dyr inden for de forskellige kvægracer, heste, får, kaniner og geder. Som noget nyt var der også bedømmelser af hunde af racen Dansk Dogue de Bordeaux, hvilket også var godt besøgt i løbet af dagen.

Årets Facebook Pris

Ved børnedyrskuet kom børnene med deres kæledyr og fik dem bedømt af dommerne. De dygtigste vandt ærespræmier, mens alle fik et minde med hjem med et diplom og en roset. På Facebook var der en fotokonkurrence, hvor følgerne valgte, at det var Alberte & hendes søde kanin Tulle, som vandt Årets Facebook Pris.

»Det var en rigtig god dyrskuedag, som var godt besøgt. Det var en våd fornøjelse, men vi kom alligevel på cirka samme antal gæster som sidste år,« udtaler Erik Sørensen, formand for foreningen Aulum Dyrskue.

Miss Aulum

Vinderen af Miss Aulum konkurrencen blev fundet med publikums hjælp i en sms afstemning. De deltagende var de kreaturer, der var udpeget til Skuet Bedste Jersey, Skuets Bedste Dansk Holstein og Skuets Bedste Kødkvæg. Vinderen blev i år Skuets Bedste Jersey som var udstillet af Golden - Nødskov.

»Vi har haft mange dygtige mennesker til at hjælpe os i år igen. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning til dyrskuet, både fra alle de frivillige, udstillere, dommere, sponsorer og ærespræmiegivere,« fortsætter Erik Sørensen.

Motorcykler, veteran-biler og traktortræk

Torsdag aften var der træf for motorcykler og veteranbiler, hvor motorinteresserede mødte talstærkt op. De flotte køretøjer blev beundret og der blev snakket med andre entusiaster. Cirka 150 veteranbiler og motorcykler deltog om aftenen. Fredag var der motorlarm og sort røg ind over dyrskuepladsen, da de brølende traktorer kæmpede med Rærup-slæden. Der blev både kørt med standard vægtklasserne 1-7 samt 1 show maskine med bælte grenknuseren Raptor 800 fra Brdr. Willemoes Skovservice. Tilskuerne mødet talstærkt op og nød en solskinsaften med brøl og os.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle