Rasmus Vestergaard Madsen stiller op til Folketinget for Enhedslisten. Og så er han landmand.
For to år siden blev 23-årige Rasmus Vestergaard Madsen færdiguddannet fra Den Økologiske Landbrugsskole ved Kalø. Siden har han passet grise, passet køer, været husbondafløser i Nordjylland og arbejder nu i en landinstitution med dyr, og arbejder på planer om en landbrugsbedrift på Samsø. Men drømmen om egen gård må lægges på hylden nogle år, hvis valgkampen går godt.
Rasmus Vestergaard Madsen er Enhedslistens spidskandidat i Randers-kredsen.
”Vi har joket lidt med det, for Altinget har lavet en meningsmåling på et tidspunkt, hvor vi var to landmænd fra Enhedslisten, der stod til at blive valgt. Så ville vi have flere landmænd i Folketinget end Venstre,” griner Rasmus Vestergaard Madsen med henvisning til, at flere af Venstres landmænd er stoppet i Folketinget de seneste år.
Den anden landmand fra Enhedslisten, med chancer for at komme ind, er Søren Egge Rasmussen, opstillet i Aarhus for Enhedslisten. Han er uddannet økologisk landmand, er involveret i et økolandbrug og tømrer ved siden af.
Rasmus Vestergaard Madsen havde det indtryk, at eleverne på Kalø ofte stemmer venstreorienteret, men han er godt klar over, at de fleste landmænd stemmer borgerligt.
”Jeg møder da en gang imellem en landmand med egen gård, der også stemmer på Enhedslisten eller til venstre for midten, men det er ikke mange.”
”Jeg har været elev ved Hadsund, hvor min læremester, der er økologisk mælkeproducent, selv er byrådskandidat for Venstre, så han syntes, jeg var lidt fjollet. Der havde vi lidt forskellige holdninger til, hvordan man skulle forholde sig til velfærd og skatterabatter,” beretter Rasmus Vestergaard Madsen.
Hvad er så Rasmus Vestergaard Madsens landbrugspolitik? Landbrugsavisen.dk har spurgt ind til det.
Ønsker kvalitetsprodukter
Grundlæggende er han uenig i, at Enhedslistens politik betyder, at landmænd må gå nedenom og hjem.
”Selvfølgelig skal man tjene kunne penge på at være landmand, men det mener jeg også man kan, selvom man lægger nogle værdier i det og udskifter produktionen af discountsvinekød med forarbejdede højkvalitetsprodukter,” slår han fast.
Du mener, at Danmark skal meldes ud af EU? Betyder det også, at danske landmænd skal ud af fællesmarkedet? Gør det ikke eksport svært?
”Det er klart, at det vil være en anden måde, vi skal handle på. Vi er vant til at handle på kryds og tværs, hvor det ikke giver mening. En dansk gris bliver fodret med soja fra Argentina. Den er født af en dansk so, dernæst kørt til Tyskland, hvor den bliver fedet op. Så bliver den kørt til Polen for at blive skåret op og så fløjet til Japan for at blive spist. Det er nogle absurde måder at gøre det på, og det koster i klimaregnskabet. Vi skal fortsat kunne sælge produkter i udlandet, men produktionen skal i højere grad være til eget brug, end det er i dag. ”
Du siger, at man fortsat skal kunne have eksport. Hvad er det man godt skal kunne handle?
”Vi skal lave en produktion efter de behov, vi har. Vi sælger i dag varer i udlandet, som vi stort set ikke tjener noget på. Dem skal vi i stedet videreforarbejde. Og så skal vi eksportere til nærmarkederne.”
Hvis vi kun skal producere til eget forbrug, så skal den danske landbrugsproduktion vel ned? Betyder det ikke tab af arbejdspladser i landbruget og i landdistrikterne?
”Nu er det sådan, at dansk landbrug ikke nødvendigvis står for så mange arbejdspladser alene. Hvis vi i stedet for at producere store mængder videreforarbejdede, så ville vi få skabt flere arbejdspladser i forædlingsdelen og i landområderne.”
Hvis man melder sig ud af EU, mister du så ikke muligheden for at få indflydelse på landbrugspolitikken?
”Hvis du kigger på Norge, så tager de, hvad der giver mening og dropper det, der ikke gør. Det er også sådan, at vi skal have det med EU-samarbejdet.”
Men netop Norge har jo et meget lille landbrug? Er det sådan en udvikling, du ønsker?
”Nej. Jeg har ikke en fast plan for, hvordan det skal være, men det er klart, at landbruget skal være mindre, for naturen kan ikke holde til det. Landbruget fylder for meget i den danske natur. Det betyder ikke, at landbruget økonomisk skal fylde mindre. Vi er ambitiøse på landbrugets vegne, når det kommer til økonomi og beskæftigelse. Vi ville ved at føre en selvstændig landbrugspolitik have mulighed for at være foregangsland på omstillingen til 100 pct. økologisk produktion.”
Enhedslistens politik er at øge skattetrykket. Bliver det ikke svært at bedrive selvstændigt landbrug, hvis skatter og afgifter stiger?
”Det handler igen om, at vi skal producere nogle varer, der giver mening. Der er nogle mennesker, der tjener rigtig mange penge og har fået bunkevis af skatterabatter de sidste 15 år. De fleste landmænd er ikke blandt dem, der tjener allermest, men der er grupper, der tjener rigtig meget, som bankdirektører, der skal betale mere til fællesskabet. I forhold til afgifter, så er det princippet om, at forureneren betaler, der selvfølgelig forsat skal gælde, ligesom i resten af industrien.”
Enhedslisten ønsker på sigt at al landbrug skal være økologisk? Hvordan skal vi kunne producere nok fødevarer til verdens stigende befolkning, hvis al landbrug skal være økologisk?
”Det er sådan, at vi producerer fødevarer til 11 mia. mennesker. Problemet er, at vi smider for meget ud. Der er heller ikke noget entydigt eksempel på, at økologien ikke kan følge med. Det er rigtigt, at hvis du sammenligner hvedemarker i Danmark, så producerer den økologiske mark mindre. Men hvis du kigger på smålandbrug i ulandene, så er billedet et andet. Det handler om at bruge økologiske dyrkningsprincipper, der kan fastholde vand og næringsstoffer i jorden. Jeg køber ikke præmissen om, at økologi ikke sagtens brødføde verdens befolkning.”
Hvordan vil I afskaffe konventionel landbrug? Skal det gøres ulovligt, eller hvad er planen?
”Jeg synes, at vi skal lave en overgangsproces. Vi laver en plan for omlægningen af landbruget, for det er klart, at vi skal ikke have folk til at gå fra hus og hjem eller miste deres levegrundlag.”
Men hvad nu hvis de konventionelle landmænd ikke selv ønsker at omlægge?
”Fordi en landmand ejer jorden, så er man stadig underlagt regler. Det skal ske i samarbejde med de danske landmænd, det skal ikke være regler, der bliver kastet ned i hovedet på landmændene, men det skal være et krav på et tidspunkt, at alle dyr skal ud under åben himmel, og at man ikke må sprøjte markerne.”
Også selvom der ikke er dokumenterede miljøproblemer ved brugen af sprøjtemidler?
”Sprøjtemidler er en kompleks ting. Vi kender ikke de cocktaileffekter, der kan være ved problemer med flere forskellige midler i vores fødevarer og grundvand. Vi ser, at flere får allergi og overfølsomhed over for kemikalier, som meget vel kan skyldes problemer ved cocktaileffekten. Vi kan også spore pesticider i vores grundvand og drikkevand.”
Men det er jo gamle problemer med stoffer, der i dag er forbudt. Myndighederne forbyder jo sprøjtemidler, hvis det viser sig, at der er potentielle problemer?
”WHO advarer nu om, at Round up kan være kræftfremkaldende. For 50 år siden kendte man ikke problemerne ved de stoffer, man brugte dengang. Forsigtighedsprincippet må gælde. Jeg vil hellere være på den sikre side fremfor at udsætte folk for kræft, allergi og andre sygdomme på grund af vores produktionsform.”
Så du forventer, der kommer faglige argumenter for at forbyde sprøjtning?
”Det er klart.”
Har du flere spørgsmål til Rasmus Vestergaard Madsens politik? Så skriv dine spørgsmål herunder. Rasmus Vestergaard Madsen har lovet at følge med i kommentarerne og svare på spørgsmål de kommende dage. Han har en travl kalender, så forvent ikke svar med det samme.
