Foderhvede er en fattigmandsafgrøde. Alle kan dyrke den, men kun de færreste tjener penge på det.
Glem alt om højere priser på foderhvede. Det kommer ikke til at ske, siger virksomhedsrådgiver Per Kristensen fra Patriotisk Selskab i telefonen fra Berlin, hvor han deltager i konferencen for salgsafgrøder, Agri Benchmark.
Et stort tema på konferencen er, hvad man skal så og høste i de kommende år. I en stor del af verden bevæger afgrøderne sig i retning af mere soja og mere majs på bekostning af hvede. Ganske enkelt, fordi der er flere penge i det.
»Vi ser, at foderhvede er blevet en skodafgrøde, som man kun dyrker, hvis man ikke kan andet,« siger Per Kristensen.
»I Danmark tror vi nogen gange, at hvede er den mest attraktive afgrøde i hele verden. Og foderhvede bliver også dyrket mange steder, men det er kun de færreste, der tjener penge på det. Indtjeningen er virkelig marginal, fordi prisen er styret af produktionsomkostningerne. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at priserne kommer til at stige,« mener Per Kristensen.
Vejret og valutaen
»I Rusland, Ukraine og Argentina kan man tjene penge på foderhvede, fordi produktionsomkostningerne og valutaen er lav. Så længe de kan producere store mængder til lave priser, kommer prisen ikke til stige på verdensmarkedet,« spår Per Kristensen med det forbehold, at vejrmæssige forhold kan spille ind og give udsving. Det ændrer bare ikke på, at den gennemsnitlige pris vil være lav.
På Agri Benchmark leder alle efter den gode historie. For hvad skal man dyrke, når nu priserne, vejret og valutaen har sat sine begrænsninger: »Det er det store hovedbrud, også for os i Danmark,« fortæller Per Kristensen.
Ifølge ekspertvurderinger, som blev omtalt i sidste uges LandbrugsAvisen, vil hver tredje danske kornmark være væk om ti år. I stedet spås protein-afgrøderne hestebønner og ærter samt græs, frø og f.eks økologiske sukkerroer en fremtid.
»Man skal heller ikke afskrive almindelige sukkerroer. Priserne vil komme til at svinge mere nu, hvor der ikke er kvoter. Men sukkerforbruget stiger med to pct. om året, så det vil stadig give mening at dyrke roer«, siger Kristensen.
»Men vi skal have bedre styr på maskinomkostningerne,« fastslår han, der som eksempel nævner Argentina, hvor landmanden lader maskinstationen passe afgrøderne. Det presser omkostningerne helt i bund.
»Mange steder i Danmark er landbruget overmekaniseret. Måske skulle man overveje at spare 500-1.000 kr. pr. ha ved ikke at eje alle maskinerne.
Faktaboks
- Agri Benchmark er en international organisation, der indsamler og drøfter data vedrørende produktionsøkonomien i salgsafgrøder fra det meste af verden. Data stammer fra repræsentative landbrug i de forskellige lande/regioner.
