Styrelse: Kolmos tager fejl om svinelever

Zink i leverpostej er godt. Zinkforbruget er et problem, men det har intet med leverpostej at gøre, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er zink i leverpostej, det har der altid været, og det er godt, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse

Berlingske fortæller i dag, fredag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise svinelever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.

Det er ikke rigtigt, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse og uddyber:

"Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU's hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker. ”
Zinken i leverpostej skyldes, ifølge styrelsen, ikke, at smågrise er blevet behandlet med zink 3-4 måneder før slagtning, for da er zinken for længst udskilt i gyllen. 

Frygter for ærtehøsten: Tunge bæltehøstere forvist fra statens vejeTeknik 24. maj · 06:15

Zink i leverpostej forekommer helt naturligt.

”Overlægen udtaler også, at vi ikke ved, hvad zink gør ved mennesker, når vi spiser det gennem grisen. Det ved vi rigtig meget om. Der sker først og fremmest det, at vi får zink. Og det er godt,” skriver de.

Men de anerkender, at zinkforbruget er et problem. Ikke mindst fordi husdyr-MRSA er resistente overfor zink. Brug af zink kan derfor øge MRSA-forekomsten. Derfor er der stor fokus på at få nedbragt brugen af zink som medicin. Og for første gang i mange år er forbruget ifølge de seneste tal også på vej ned.

Opdateret 10. marts kl. 16.04: Styrelsen skriver i en opdatering, at Kolmos ikke har udtalt sig om leverpostej, men svinelever. Det er Berlingskes journalist, der nævnte, at der var svinelever i leverpostej.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu