DC bliver medejer af forskningsvirksomhed: Vil udnytte hele grisen

Det Danish Crown-ejede ingrediensselskab DC Ingredients har købt sig ind i den Aarhus-baserede forskningsvirksomhed Diet4Life.

Danish Crown skal være bedre til at udnytte hver en del af grisen.

Derfor har datterselskabet DC Ingredients købt en bid af forskningsvirksomheden Diet4Life.

"Danske slagterier er i forvejen blandt de bedste, når det handler om at udnytte hele grisen og dermed undgå spild. Men vi mener stadig, at der er meget store uudnyttede muligheder i proteiner. For at udvikle dem til konkrete produkter, som har en kommerciel værdi, er der behov for, at vi styrker forskningen," siger adm. direktør  i DC Ingredients, Jan Boeg Hansen.

"Vores formål er at få mere værdi ud af grisen, og det får vi gennem investeringen i Diet4Life, der arbejder på en række spændende projekter. De er afgørende for at holde fast i det forspring, som jeg lige nu mener, at vi har, sammenlignet med vores konkurrenter rundt omkring i verden," siger Jan Boeg Hansen.

Faktaboks

Diet4Life er stiftet af Jan Stagsted, biokemiker, dr. med. og tidligere seniorforsker ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, og formålet med virksomheden er at forske i nye muligheder for anvendelse af proteiner.

Udover DC Ingredients har også Agro Business Innovation A/S investeret i Diet4Life, der med investeringen fra DC Ingredients tager et stort skridt mod at omsætte forskningsarbejdet til konkrete produkter med kommerciel værdi:

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle