Konkurrence: Send dit bedste gyllefoto ind og vind

1. februar begynder en ny gyllesæson. Send dine bedste fotos af den nye sæsons gyllekørsel ind og vind flotte præmier.

Et nyt - eller et gammelt veltjent - gylletræk. En mark i et flot landskab, måske med en særlig stemning skabt af vejr og vind. Nedfældning eller slangeudlægning. En stolt traktorfører foran grejet.  

Ja, motiverne kan være mange til et flot billede af gylleudbringning - og nu får du muligheden for at få et foto i netavisen og samtidig chancen for at vinde en præmie. 

En ny gyllesæson står nemlig som bekendt for døren, og det fejrer vi på LandbrugsAvisen med at udskrive en konkurrence om det bedste foto af årets gyllekørsel.

Og husk, naturligvis, at du kun må udbringe gylle, hvis forholdene er til det, se boksen under artiklen.

Regler for konkurrencen

Reglerne er enkle:

  • Dit foto skal være fra gylleudkørsel i Danmark taget i perioden 1. februar-8. februar 2017
  • Send dit foto til konkurrence@landbrugsmedierne.dk senest onsdag 8. februar. Du må gerne indsende flere fotos.
  • Vedlæg en kort tekst om det grej der køres med, afgrøden, hvem der kører sættet, navn og tlfnummer på ejer af marken og navn og tlfnummer på indsender. 
  • Alle kan deltage i konkurrencen. Hver indsender får publiceret mindst et foto på landbrugsavisen.dk
  • LandbrugsAvisens webredaktion kårer de tre bedste fotos.
     
  • Præmier:
    1. præmie: Årsabonnement på TraktorTech samt Den store traktorbog. Værdi: 795 kr.
    2. præmie: Årsabonnement på TraktorTech. Værdi: 495 kr.
    3. præmie: Den store trakorbog. Værdi: 300 kr.

Det med småt: Hvis 1. eller 2. præmievinderen er abonnent på TraktorTech i forvejen, forlænger vi abonnementet med et år.

Faktaboks

Udbringning af gylle efter 1. februar

Der er forbud mod udbringning på vandmættede, oversvømmede, frosne og snedækkede jorde. Formålet med reglerne er at forhindre husdyrgødning i at forurene vandmiljøet,

Vandmættet

Jorden er vandmættet, når der kan opsamles frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør. Dette vil bl.a. kunne kontrolleres ved, at det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne. Når jorden er vandmættet, er den vandfyldt op til overfladen selv efter flere timer uden nedbør.

Oversvømmet

Jorden er oversvømmet, når den er dækket af blankt vand.

Frossen

Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

Snedækket

Jorden er snedækket, når mere end 90 procent af en mark er dækket af sne, men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en en halv cm. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle