Politiet rejser tiltale i stor tetracyklin-sag

Der er nu rejst tiltale mod to selskaber og direktøren i den store sag om fundet af 50 kg ulovlig tetracyklin.

Politiet rejser nu tiltale mod Grønhøj Produktion ApS og Goul 2011 ApS samt direktør Esper Goul Jensen for ulovlig brug af tetracyklin, skriver Skive Folkeblad.

"Der er rejst tiltale imod de to selskaber, som ejer de 11 besætninger. Og der er rejst tiltale personligt imod Esper Goul Jensen," siger Janni Vrelits, anklager ved Midt-og Vestjyllands Politi, til avisen.

Foruden ulovlig brug og opbevaring af tetracyklin er der forhold i det 13-sider lange anklageskrift om ukorrekt opbevaring af medicin og mangelfuld optegnelse i visse af de 11 besætninger.

Medejer Christian Nors er i modsætning til Esper Goul Jensen ikke personligt tiltalt i sagen.

Video: Otte-årig køber egen traktor og selvbinderMark · Teknik 26. august · 12:41

Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold fandt fandt for halvandet år siden, d. 4. juni. 2014, 50 kilo tetracyklin på en svinebedrift i Grønhøj.

De to landmænd har hele tiden bedyret deres uskyld. Ifølge dem har de ikke vist, at den ulovlige medicin var på deres bedrift. De påpeger, at den var et ulåst sted, hvor den kan være plantet. De har samtidig påpeget forskellige mangler i sagen.

De to vil rejse en erstatningssag mod myndighederne for tabt fortjeneste.

Landbrugsavisen.dk følger op på sagen...

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad skal man ifølge et gammel dansk ordsprog ikke kaste for svin?

  • Sten

  • Kartofler

  • Perler

  • Penge

Det var rigtigt

Det var forkert