Rabobank: EU's eksport af svinekød til Kina dykker

EU's eksport af svinekød til Kina vil falde i 2017 med 200.000 ton, forventer storbank.

Rabobank forventer, at EU eksporten af svinekød til Kina vil falde fra 1,8 mio. ton i 2016 til 1,6 mio. ton i 2017.

Som årsag til faldet i eksporten angives lavere priser for svinekød i Kina, samtidig med at europæisk svinekød er blevet relativt dyrt i 2017.

"Europæiske slagterier, der eksporterer til Kina oplevede et boom i eksporten i 2016, men udsigterne for 2017 og fremadrettet er mindre rosenrødt som følge af stigende indenlandsk produktion i Kina og øget konkurrence fra andre steder i verden. Spørgsmålet er nu, hvad europæiske slagterier vil gøre for at bevare de gode tider i Kina. Markedet er blevet mere konkurrencepræget, men det behøver ikke betyde, at den europæiske industri er magtesløse til at handle", udtaler Justin Sherrard, der er global strateg i Rabobank, ifølge Markedsnyt for Svinekød, som udgives af L&F.

Justin Sherrard råder europæisk svinekødindustri til fortsat at opgradere partnerskaber med kinesiske virksomheder og om nødvendigt dele investeringer i produkt innovation og marketing med kineserne.

En anden løsning kunne være at investere direkte i den kinesiske kødindustri for at sikre kontrol og ejerskab over produkter/mærker.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle