Svinerådgivning holder sit sidste møde

Midtjysk Svinerådgivning holder sit sidste møde - fremover er medarbejderne en del af SvineXperten.

Når et møde hos Midtjysk Svinerådgivning rundes af mandag aften i næste uge, er det slut med svinerådgivningen under det navn.

Det er en direkte konsekvens af, at de tre landboforeninger Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord i fællesskab har etableret SvineXperten, hvor der fremover samles ti svinerådgivere.

På mødet, der foregår på Morsø Landbrugsskole kl. 19 til 22, er den nye rådgivningskonstruktion i fokus.

Der er også blevet plads til flere faglige indlæg - herunder chefkonsulent Mads Waidtløw, der vil fortælle om smågriseomsætning og salg på en ny måde, og Niels Chr. Dørken, som vil se nærmere på, om der skal ageres anderledes i en højkonjunktur.

Chefkonsulent Mogens Bækgaard vil vanen tro uddele diplomer og gennemgå årshitlisten for de bedste producenter under det hidtidige Midtjysk Svinerådgivning.

Arrangementet rundes af med aktuelt fra Seges Svineproduktion, som sektordirektør Christian Fink Hansen står for.

Et nogenlunde tilsvarende arrangement i Aalborg hos Agri Nord finder sted om eftermiddag kl. 13.30 til 16.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle