Ugen på spidsen: Velkommen på forsiden, leverpostej
Overlæge Kolmos nægter at spise svinelever - Fødevarestyrelsen gik ud med overraskende modangreb

Det er hver dag - eller i hvert fald ret ofte, at medierne gør brug af overlæge Hans Jørgen Kolmos, når artiklen eller tv-udsendelsen handler om MRSA.

Det er knap så ofte, Fødevarestyrelsen går ud i et modangreb på Kolmos’ udsagn.

Men det var ikke desto mindre tilfældet forleden dag, da Berlingske bragte en artiklen med en overskrift, der indikerede, at leverpostej ikke fandt frem til hans spisebord.

Det var zinkindholdet i svinelever, som den var gal med, mente Kolmos, og det fik Fødevarestyrelsen til tasterne og en pressemeddelelse senere lod omverdenen vide, at leverpostej ikke er skadeligt - zinkindholdet i svinelever er naturligt,  var meldingen.

Landboforening holder generalforsamling - og byder på leverpostejsmadder 14. marts · 14:18

Siden gik der kludder i debatten - for det var ikke leverpostej, men svinelever, som Kolmos ikke ville spise.

Under alle omstændigheder er husdyr-MRSA og ikke  svine-MRSA, som en række medier desværre bevidst vælger at bruge som betegnelse om MRSA cc398, til stadighed en fast bestanddel af mediebilledet anno 2017.

Debatten om MRSA forsvinder ikke - det skal den heller ikke, den skal fyldes ud med viden - og netop det, var et af budskaberne, da overlægen Robert Skov gæstede Danvets årsmøde i sidste uge og talte om videnstomrum i relation til MRSA-debatten.

Robert Skov opfordrede svineproducenter til at medvirke i projekter om MRSA frem for, at man vælger at gemme sig.  En fornuftig opfordring, som kan bidrage til, at vi alle bliver klogere på MRSA.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle