Ung landmand dyrker 100 slags grøntsager i perma-kultursystem

For to et halvt år siden flyttede Emilie Ulrik-Petersen til Bornholm for at dyrke permakulturel grøntsagsproduktion.

Ved Melsted på Bornholm er 28-årige Emilie Ulrik-Petersen, der er uddannet økologisk landmand, tæt på at have omkring 100 forskellige slags grøntsager såsom rødbede, kål, kartofler og gulerødder fordelt på halvanden hektar.

"Vi vil gerne have lidt af det hele, men det er også en udfordring. Vi er til gengæld blevet bedre til at spore os ind på, hvad vi kan sælge, og der er mange private, der handler hos os, fordi de ved, at vi også har specielle afgrøder såsom krydderurter, spiselige blomster og havrerod," fortæller Emilie Ulrik-Petersen.

Hos "Permagrønt" er det vigtigt for den unge landmand at bruge så få maskiner og midler som muligt.

"Hvis du ser marken, opdager du straks, at det ikke er hvilken som helst grøntsagsproduktion. Vores grøntsager bliver dyrket i permakultur-system, så vi bruger ekstra meget krudt på at have høj biodiversitet i marken, og der er spækket med blomster, dyr og insekter," fortæller hun.

Grøntsagerne bliver solgt ved en vejbod og du kan også bestille et abonnement og få 'permakassen' hver eller hveranden uge.

Grise, biodiversitet og fremtidsplaner

For over to år siden flyttede hun til Bornholm for at realisere sin drøm om at drive landbrug. I dag lejer hun jorden af kommunen i Gudhjem. Sammen med to frivillige fra udlandet arbejder hun året rundt og sælger primært til lokale beboere og restauranter. 

"Unge mennesker der vælger Bornholm til er et stort plus for beboerne, så vi er blevet taget rigtig godt imod. Du får hurtigt et netværk, og det betyder også meget," siger hun.

Ved siden af grøntsagerne har hun også ænder og to grise af gammel dansk landrace. De skal ikke slagtes, men hjælper derimod til med at gøre jorden klar.

Analyse: Kubota stormer frem i EuropaTeknik 16. august · 06:04

"Når vi har høstet alt det vi skal, sætter vi vores to grise derud ved at bruge et flytbart hegn. På den måde vender grisene hele jorden rundt, og når de er færdige efter en uges tid, flytter vi dem igen, og så er jorden klar," siger hun.

Skadedyrene bekæmpes ifølge Emilie Ulrik-Petersen med biodiversitet. 

"Vi har også blomsterrækker blandt marken, så vi tænker, at jo flere gode insekter vi kan tiltrække, desto større chance for at de dårlige bliver spist," siger hun.

Foreløbelig drømmer hun ikke om at have sin egen jord. Så længe hun kan stå inde for sin produktion, er hun tilfreds. 

"Jeg vil gerne udvide, men jeg bliver også nødt til at tænke på: hvad kan vi? For vi har kun 24 timer i døgnet. Til gengæld kan vi kalde os økologer næste år," fortæller Emilie Ulrik-Petersen.

LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer. 

Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.

Mere om temaet

Faktaboks

Permakultur eller Permanent Agriculture betyder "vedvarende kultur". Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug, hvor man arbejder med forudsætninger for en vedvarende dyrkning. Dvs. at monokulturelle systemer erstattes af polykulturel opbygning af produktion, bosætninger og forsyninger. Det hele sker på baggrund af naturlige mønstre. Begrebet bruges desuden i forbindelse med design af boliger og bymiljøer, som kan indpasses i naturlige mønstre.

Kilde: Wikipedia

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu