Ændring af KO-regler vækker bekymring: Dybt beklageligt

Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F, er dybt bekymret for, at Landbrugsstyrelsen er ved at indføre en bøvlet og uhensigtsmæssig KO-kobling.

Det vækker stor bekymring hos Landbrug & Fødevarer, at Landbrugsstyrelsen netop har meldt ud, at de ændrer den omdiskuterede KO-bekendtgørelse i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet.

”Det er dybt beklageligt, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har udformet en tydelig liste over overtrædelser, som kan sanktioneres. På den baggrund er vi bekymrede for, at der vil kunne blive tale om, at landmænd sanktioneres for bredt for overtrædelser, der reelt er uden betydning for fuglene”, siger viceformand Lars Hvidtfeldt.

”Det er afgørende, at udformningen af KO-kravene kommer til at leve op til vigtige retssikkerhedsmæssige principper som forudsigelighed og proportionalitet. Vi er bekymrede for, at styrelsen er i færd med at introducere en bøvlet og uhensigtsmæssig KO-kobling på grund af et bredt notificeret og implementeret fuglebeskyttelsesdirektiv”.

Lars Hvidtfeldt medgiver, at der nu og her er behov for en pragmatisk løsning på grund af EU-Kommissionens underkendelse.

”Men vi opfordrer på det kraftigste Miljø- og Fødevareministeriet til, i et step to, at sikre en mere hensigtsmæssig løsning, der reviderer den nuværende meget brede implementering af direktivet og KO-bestemmelserne”, udtaler han.

Lars Hvidtfeldt lægger vægt på, at der skal foretages en skarp vurdering af, hvad der reelt varetager EU-retslige fuglebeskyttelseshensyn i håndteringen af de nye KO-krav.

"Vi har afgivet input til Landbrugsstyrelsen om, at der altid skal foretages en skarp helhedsvurdering og gøres brug af advarsler i videst muligt omfang. F.eks. skal opstilling af en campingvogn på et areal ikke føre til en KO-sanktionering”, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle