EU-Kommissionen barsler med en ny stor plan for EU's landbrugspolitik efter 2020. En offentlig høring sættes i værk til januar.
EU-Kommissionen har i dag, onsdag, løftet lidt af sløret for, hvordan den ser EU's landbrugspolitik efter 2020.
Landbrugskommissær Phil Hogan sagde onsdag i en tale i EU-Parlamentet, at den fælles landbrugspolitik "bør sikre visse grundlæggende regler for at sikre større markedsmodstandskraft, mere bæredygtig landbrugsproduktion og bedre generationsskifter".
Derved satte han ord på, at EU-Kommissionen vil tage højde for tre store trends i Europa: Kraftigt svingende priser, der presser landmændene, ønsket om miljørigtig produktion samt udfordringen med stadigt ældre landmænd.
EU-Kommissionen mener altså tilsyneladende, at EU's næste landbrugspolitik, fra 2021 og frem, skal være bedre til at tage højde for disse tre forhold.
Det er udelukkende EU-Kommissionen, der har ret til at fremføre nye forslag i EU. De store linjer fastlægges som oftest af EU-Kommissionens store embedsværk med mere end 30.000 ansatte, selvom også Parlamentet og EU-landene i Ministerrådet plejer at have krav og ændringer.
Derfor er det interessant, hvad EU-Kommissionen allerede nu forestiller sig af ændringer til EU's landbrugsstøtte, selvom de nye regler først vil træde i kraft flere år ude i fremtiden, i 2021.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, talte også ved åbningen af 2016 Agricultural Outlook Conference i dag, onsdag, og han havde to overordnede budskaber:
"Forenkling og modernisering vil være nøgleordene," siger Jean-Claude Juncker ved åbningen af 2016 Agricultural Outlook Conference i dag, onsdag.
EU-Kommissionen vil i begyndelsen af 2017 have en offentlig høring, hvor de beder borgere og organisationer om idéer til den fremtidige landbrugstøtte. Inden udgangen af 2017 vil EU-Kommissionen fremlægge planen for den nye landbrugspolitik.
I den nuværende reform var den store ændring - "grønningen" af landbrugsstøtten - udtænkt af EU-Kommissionen og lanceret som idé i 2010.
Grønningen består i, at 30 procent af landbrugsstøtten kun udbetales, hvis de enkelte gårde lever op til forskellige, ekstra miljøkrav. Økologer er dog undtaget. En anden større ændring i den nuværende periode, 2014-2020, er, at landmænd i gamle medlemslande gradvist får mindsket den støtte, de modtager, hvorimod de nye lande får tilført ekstra midler. De gamle, rigere lande får dog stadig langt større beløb pr. hektar.
