Lav pris en fordel for nyetableret avler

Ung minkavlers pris for at træde ind på minkmarkedet er faldet sammen med priserne.

Faldet på minkprisen kradser hos mange. For den 29-årige Kristian Degn fra Resen i Vestjylland betyder det, at hans etableringsomkostninger, da han ved årsskiftet købte en minkfarm med 1350 tæver, er faldet. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

"Jeg har købt nye dyr og skal betale et tillæg, der udregnes som et gennemsnit af prisen på årets fire første auktioner. Så lige nu glæder jeg mig da lidt over, at prisen ikke er højere," siger Kristian Degn til avisen.

Hans nyindtræden på pels-scenen betyder dog også, at han ikke som andre minkavlere er polstret. Årets første to auktion gav en gennemsnitspris på 225 kr. pr. skind.

Det er et godt stykke under 'break-even'. For en dansk minkavler koster det i omegnen af 315 kr. at producere det enkelte skind.

Kristian Degn har dog bankens velsignelse, fortæller han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Den nye minkavler regner ikke med de høje priser på 650 kr. pr. skind, man har set de seneste år, men er tilfreds med 350 kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle