11 konkurser i august: Har vi nået toppen?

Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at vi har nået toppen eller er tæt på.

Antallet af konkurser i landbruget har måske toppet i denne omgang, efter at være steget kraftigt gennem flere år.
I juli og august var der ”kun” 10 og 11, svarende til niveauet for et år siden, mens der tilbage i marts og april var henholdsvis 31 og 26.

De sidste fire måneder har der været 56 konkurser mod 98 de foregående fire måneder.

Gennemsnittet for de sidste 12 måneder på 17 er dog stadig højt i forhold til det tilsvarende tal på 12 for et år siden.

»Tallene tyder på, at antallet af konkurser er stagneret, og at vi har nået toppen eller er tæt på. Det er svinepriserne, der er begyndt at slå igennem. Her vil vi ikke se så mange konkurser mere, men mælkeproduktionen ligger stadig på et højt niveau, der er med til at holde tallet oppe,« siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Seges.

Samtidig med at antallet af konkurser måske har toppet, er antallet af tvangsauktioner noget lavere end for et år siden. I august var der syv tvangsauktioner mod 15 for et år siden. Hvis man ser på antallet af tvangsauktioner de sidste 12 måneder på 117, er tallet faldet med næsten en fjerdedel i forhold til det tilsvarende tal sidste år.

Til sammenligning var der under de tilsvarende kriser tilbage i 80’erne og 90’erne langt flere tvangsauktioner. I 1981 var der for eksempel 1.600 tvangsauktioner, og i 1993 var der ca. 1.100, svarende til henholdsvis 1,6 og 1,5 procent af bedrifterne.

Selv hvis man tager antallet af tvangsauktioner og konkurser under et, udgør de i dag knap 0,9 procent af alle bedrifter.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle