1.600 landmænd har fået rykkerbreve - indberet nu for at undgå politianmeldelse

Fristen for indberetning af gødningsregnskab for 2016/2017 var 31. marts 2018. Landbrugsstyrelsen har i denne uge udsendt rykkerbreve til 1.600 landmænd.

Alle medlemmer af Register for Gødningsregnskab skal hvert år indberette gødningsregnskab, og fristen for indberetning af regnskabet for 2016/2017 var 31. marts 2018.

Landbrugsstyrelsen har nu udsendt rykkerbreve til 1.600 landmænd, der fortsat mangler at indberette gødningsregnskabet.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en meddelelse.

risikerer politianmeldelse

"Hvis gødningsregnskaberne ikke bliver indberettet, melder vi som udgangspunkt virksomheden til politiet uden yderligere varsel", skriver styrelsen.

"Vi har af hensyn til regelefterlevelsen måttet skærpe denne praksis. Er du blandt de landmænd, der endnu ikke har indberettet gødningsregnskabet, opfordrer vi dig derfor til at lave din indberetning nu".

Landbrugsstyrelsen fortæller, at man altid skal indberette gødningsregnskabet for de planperioder, hvor virksomheden har været tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Det gælder også, hvis virksomheden er ophørt med at drive landbrug efter den 1. august 2016, har bortforpagtet arealerne efter den 1. august 2016 eller simpelthen ikke har brugt gødning.

Gødningsregnskaberne skal indberettes elektronisk på landbrugsindberetning.dk

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle