20 ugers stabilitet: En spædkalv koster 550-575 kroner

Kalveprisen har ikke flyttet på sig siden uge 43

Det er efterhånden mere end 20 uger siden, at prisen på spædkalve sidst har ladet ændre på sig. Således fastholder Sammark og Husdyrformidling Aps i denne uge deres spædkalvepriser og for Sammarks vedkommende skal man tilbage til uge 43 for at finde en ændring. Dengang blev prisen løftet fra 550 til 575 kroner.

Hos Husdyrformidlingen Aps blev prisen sidst justeret i uge 31 fra 525 til 550 kroner.

Hos såvel Husdyrformidlingen Aps samt i Sammarks notering gælder, at man kan øge kalvens pris ved at krydse med kødkvæg. I Sammarks notering gives et tillæg for krydsningstyrekalve på 500-800 kroner, imens kviekrydsninger får et mindre tillæg.

Hos Husdyrformidlingen Aps gives tillæg efter den anvendte tyrs krydsningsindeks. Her man kan også øge basisprisen ved at anvende en malkeracetyre, som har et vækstindeks, der løfter kalvens eget vækstindeks over indeks 100.

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle