Landmænd orker ikke mere brak: 800 millioner kroner er afsat - langt færre end ventet har søgt bio-ordning

Egentlig er de ganske lukrative, de nye bio-ordninger. Alligevel er de fem nye bio-ordninger ikke rigtig slået igennem hos danske landmænd.

I alt fald har Landbrugsstyrelsen modtaget ansøgninger på bio-ordninger til ’væsentligt færre’ hektar end forventet og forudsat - med den forventelige konsekvens, at dele af de 800 millioner, der er afsat til bio-ordningerne, tilfalder EU.

Styrelsen vurderer, at det manglende træk på ordningerne skyldes, at det er første år med den nye landbrugsreform, og at det tager tid for landmænd og konsulenter at sætte sig ind i de nye ordninger.

Det bekræfter teamkoordinator Rasmus Filsø Løbner, Sagro.

- Vi kendte først ansøgningsregler og vejledninger, da ansøgningsrunden var startet - det vil sige på et tidspunkt, hvor alle konsulenter var pivpressede.

Mere brak gør ondt

Der er dog også en række andre væsentlige årsager, understreger Rasmus Filsø Løbner.

For eksempel har der ikke været det forventede træk på bio-ordningen ’Biodiversitet og bæredygtighed’, selv om der reelt er tale om en braklægningsordning, der udløser et højt tilskud på 2.750 kroner oven i grundbetalingen på 1.900 kroner, det vil sige i alt 4.650 kroner per hektar.

- Det er næsten for godt til at være sandt. Men planteavlerne er i forvejen pålagt braklægningskravet på fire procent og skal de udtage endnu mere, begynder det virkelig at gøre ondt, både på grund af de høje afgrødepriser og på grund af harmonien i bedriften.

Fjernbrak fin forretning

En anden årsag, der har spillet ind, i alt fald i det midtvestjyske, hvor Rasmus Filsø Løbner opererer, er fjernbrak.

For selv om 4.650 kroner per hektar er et højt beløb til en mager vestjysk hektar, som tidligere måske lige kunne  indbringe 1.900 i forpagtning, er det endnu bedre at leje jorden ud som fjernbrak til østjyske landmænd eller landmænd fra Sjælland eller Lolland-Falster, som for næsten enhver pris vil slippe for at lægge brak.

- Markedsprisen er simpelthen højere på fjernbrak - mellem 5.000 og 6.000 kroner per hektar. Jeg har ret mange kunder, der har lejet arealer ud til fjernbrak - blandt andet har jeg en kunde med 53 hektar, som har lejet det hele ud til fjernbrak. Det er både en bedre forretning og alt andet lige nemmere at administrere.

Ordninger konkurrerer

En tredje årsag til, at søgningen på ordningen Biodiversitet og Bæredygtighed skuffer, er, at landmændene, eller måske deres konsulent, vælger en anden bio-ordning, Miljø- og klimavenligt græs, trods et  lavere tilskud på 1.500 kroner per hektar.

Det er en nem og enkel løsning, fordi de landmænd, som i forvejen har arealerne liggende i lysåbne græsarealer med grundbetaling på 1.900 kroner per hektar, kan fortsætte i Miljø- og Klimavenligt græs med tilskuddet på 1.500 oven i - uden at ændre deres praksis i øvrigt.

- Det er meget nemmere at administrere både for os som konsulenter og for kunderne: Vi skal bare sætte et kryds, siger Rasmus Filsø Løbner.

Fødevareminister Jacob Jensen har betegnet det som 'meget ærgerligt', at færre landmænd end forventet har søgt de nye bioordninger. De 800 millioner, der er afsat til ordningerne, er taget fra grundbetalingen og udgør en fjerdedel af den.

- I sidste ende vil det betyde, at  landbrugere går glip af tilskud, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Landbrugsstyrelsen peger  på, at det stadig er muligt at søge og at det også efter ansøgningsfristens udløb 28. april vil være muligt at søge de nye bio-ordninger ved at lave ændringer i sin ansøgning frem til 23. maj.  

Satser kan justeres

Landbrugsstyrelsen oplyser i et svar til LandbrugsAvisen, at styrelsen endnu ikke har et 'endeligt estimat' over, hvor stort et beløb, danske landmænd har ansøgt om under de fem nye bio-ordninger.

Styrelsen oplyser også, at det er muligt at justere tilskudssatserne under bio-ordningerne med plus/minus 10 procent på hver ordning for at kompensere for hhv. over- og underansøgning.

- Derudover kan plus/minus 3 procent af puljen til bioordninger overføres til grundbetalingen, skriver Landbrugsstyrelsen til LandbrugsAvisen.