83-årig landmand malker stadig sine 56 køer kl. 05.00 hver morgen

Udvalgt til weekend: Alderdommen lister sig ind på Lars Erik Vinther. Det ændrer dog ikke rutinerne med at malke køer kl. 05.00 og spise sild kl. 13.00.

Selv om mælkebonden Lars Erik Vinther er blevet 83 år, trasker han ud i kostalden hver morgen kl. 05 for at malke sine 56 jerseykøer - med alderen er en stok dog blevet nødvendig.

Han kan vel kaldes en stædig gammel mand, der ikke sådan lige laver om på rutinerne. Pension bliver der intet af, for mælkebonde er og bliver han til sit allersidste åndedrag.

"Når jeg dør, skal min aske hældes i en blikspand, der skal stå på Søbakken med udsigt over Højby Sø – der starter min pension", siger Lars Erik Vinther.


                                                                                                    Foto: Alexandra Mollerup

Mælkebonden ejer gården Snogshøjgård, hvor han driver landbrug som fjerde generation. Han er ikke typen, der praler, men derimod en arbejdsom mand, der stræber efter den stille og selvstændige succes. 

"Jeg har altid sagt, at jeg ikke skal have over 100 køer. Vi skal kun have, så vi selv kan stå for det hele - foder og høst. Vi er ikke afhængige af en maskinstation", siger Lars Erik Vinther.

Klarer sig selv

Det er en almindelig travl dag på gården, hvor et af Lars Erik Vinthers gøremål er at sætte køerne på græs. Han sukker efter regnen til sine dehydrerede marker. Han driver nemlig også to andre landbrug, som tørster, men mere røber han faktisk ikke.

"Når man spørger mig, hvor meget jeg ejer, ser jeg på mine negle og svarer, at jeg ikke har jord under neglene. Nej, vi landmænd taler ikke om jord og damebekendtskaber", siger han med glimt i øjet.

Lars Erik Vinther er generelt en mand med faste principper og rutiner, som ingen kan rokke i. 

"I de sidste 20 år har jeg fået mig en sildemad og en snaps klokken 13.00. Nogen ville sige, at man skal have en snaps til hvert ben for ikke at gå skævt, men jeg er godt tilfreds med en enkelt - så rækker flasken jo også lidt længere", siger han.

Henne i kostalden vender køerne sig og glor og muher af Lars Erik Vinther, da han træder ind. Stalden er bygget i 1972 af Lars Erik Vinther selv og hans far, som også var murermester. 

Det ligner sig selv, og der er jo ingen grund til at skifte noget ud, der stadig fungerer, konstaterer Lars Erik Vinther.


Stalden ligner sig selv. Det er Lars Erik Vinters voksne søn, der bor i campingvognen. Når han ikke kører til byen for at undervise, hjælper han til på gården. Foto: Alexandra Mollerup

Det samme princip gælder hans seks Case-traktorer. Mærket har endnu ikke svigtet, så der er ingen grund til at se efter et andet.

Kig til livsværket

Selv om Lars Erik Vinther har rigeligt at se til på Snogshøjgård, tager han sig tid til en tur langs de bakkede marker. Her stopper alderen ham heller ikke - med støtte fra stokken kommer han ubesværet op på toppen af bakken.

Til den ene side har han kig til horisontens grønne træer og Højby Sø. Til den anden har han blik over Snogshøjgård, hvor han kan overskue alle sine bygninger. Han har endda sat en blå stol på en vildtvoksende græsplet, hvor han flere gange om ugen nyder synet af sit livsværk.


                                                                                                  Foto: Alexandra Mollerup

"Jeg lever med landbruget fra morgen til aften, og det bliver ikke anderledes. Landbruget er en livsstil, og det har det altid været", siger han.

Men selv om landbruget er en uundværlig del af Lars Erik Vinthers liv, betyder den fritvoksende natur mindst lige så meget. Derfor må der godt være marker ind imellem, der står urørte hen, siger han.

"Det hele skal give mening – det nytter ikke, at vi driver landbrugsjord, vi alligevel ikke får profit af. Så hellere lade naturen gro vildt, så vi også har noget smukt at kigge på", siger Lars Erik Vinther, mens han bukker sig i det høje græs for at plukke en lilla kællingetand i det blæsende forårsvejr. 

Faktaboks

Bonden har også været garder

  • Som 18-årig skulle Lars Erik Vinther vælge mellem at komme til Gribskov og fælde træer eller tjene i Livgarden i tre måneder. Han valgte Livgarden, og det har han ikke fortrudt. Livgarden skaber mennesker, der tager ansvar, siger han. Lars Erik husker tydeligt, at han stod vagt på Amalienborg i 1958 på Dronning Margrethes 18 års fødselsdag.

Emneord

video , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle