AC-Farmings kurator: Vi gør ikke "Diamanten" færdig

Ifølge CHR-registret sker der ændringer i AC Farmings konkursramte selskaber. Kurator afviser.

Produktionen i den konkursramte svinekoncern AC Farming fortsætter, også efter den seneste konkurs i det ellers mest lovende af selskaberne, AC Farming-Kollund.

Men der sker også ændringer i setuppet, viser en gennemgang af CHR-registret, som Landbrugsavisen.dk har foretaget.

Her fremgår det, at Den Sorte Diamant, det meget omtalte byggeri i Give, der måtte stoppes kort før færdiggørelse og indvielse i september, de sidste uger har haft 750 søer på adressen.

Har I færdiggjort den sorte diamant, siden der nu er indsat dyr?"

"Vi har ikke taget den i brug. Den er i færd med at blive vintersikret. Ejendommen er ikke gjort færdig og afsluttet endnu. Hvis du kan se andet i CHR-registret, må det være en fejl", siger Lars Hjortshøj Nielsen.

Hvad skal der ske med ejendommen?

"Den er til salg. Hvis du har en køber, så kontakt mig endelig".

Hvad koster den?

"Der er pt. ingen udbudspris. Der mangler stadig nogle arbejder, for at den er helt færdig. Den vil forventeligt skulle færdiggøres af en køber".

Hvordan går det med salget af hele AC Farming?

"Vi er i dialog med forskellige, mulige købere. Vi arbejder på at få det solgt".

Så vidt vi kan se i CHR-registret har flere af ejendommene allerede skiftet ejer eller bruger?

"Det har jeg ikke bemærkninger til pt. Det sidder vi i forskellige forhold omkring".

Driften i selskabernes opretholdes

Hvordan går driften og produktionen?

"Vi tilrettelægger driften, så godt vi kan inden for de muligheder, vi har".

Har I skåret ned på driften? Der var tidligere tale om, at I kunne få udfordringer med at have plads til alle søerne, når I ikke kunne tage den sorte diamant i brug?

"Det har jeg ingen bemærkninger til. Den debat vil vi ikke have i pressen".

Kan I med de nuværende priser på smågrise og også slagtesvin drive det rentabelt?

"Det har jeg ingen bemærkninger til. Vi arbejder på at få det solgt, og vi opretholder fortsat driften".

Emneord

AC Farming Tema

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle