Produktion af smågrise fortsætter hos AC Farming

Staldene skal ikke bare tømmes, siger kurator.

Selvom smågriseprisen er faldet til 250 kr. pr. gris, fortsætter boet efter AC Farming med at producere smågrise.

"Vi fortsætter produktionen af smågrise på trods af, at prisen er faldet", siger Jan Bruun Jørgensen.

Han er partner i advokatfirmaet Andersen Partneres, der er indsat som kurator for AC Farming Frørup A/S og AC Farming Gesten ApS, der er to af AC Farmings i alt seks datterselskaber.

"Vi har driftet konkursboer med husdyr før, og vi har ikke en strategi om, at staldene bare skal tømmes. Det er hele tiden en balance, om produktionen skal fortsætte eller stoppe", siger Jan Bruun Jørgensen.

"Endnu er vi heller ikke kommet så langt, at vi har kikket hårdt ind økonomien. På et tidspunkt kan vi vælge at bede en mægler om et estimat på prisen på ejendommen, men erfaringen viser, at prisen uden dyr i staldene falder betragteligt, og så kører vi ofte videre lidt endnu", siger han.

I starten af september, før AC Farming gik konkurs, sagde en af AC Farmings tidligere ejere, Jan Rodenberg, til LandbrugsAvisen:

"Vi tjener penge på at producere smågrise, selvom noteringen er faldet til under 300 kr. for en smågris".

Dengang var noteringen 290 kr. I denne uge er den 250 kr.

Ud over noteringen får AC Farming formentlig et tillæg på måske mellem 40 og 60 kr., så de lige nu i alt får mellem 290 og 310 kr. pr. smågris.

Det er meget få landmænd, der kan producere en smågris for mellem 300 og 320 kr.

Faktaboks

250.000 smågrise

  • AC Farming producerer 250.000 smågrise i de tre selskaber: 
AC Farming Frørup A/S, 
AC Farming Give A/S og 
AC Farming Klovborg A/S

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle