Reguleringen er kørt af sporet. Efterafgrøderne er et kæmpe tab for landmændene og en usikker gevinst for miljøet. Sådan lød det på Agerskovgruppens pressemøde 30. maj.
Kæden er hoppet af. Der er ikke sammenhæng mellem det tab landmænd på lerjord lider ved at dyrke efterafgrøder og den miljømæssige gevinst, der er ved at dyrke efterafgrøderne.
Det var hovedbudskabet fra Mogens Munk, planteavlskonsulent hos LandboSyd på Agerskovgruppens pressemøde mandag d. 30. maj.
Han fremlagde beregninger, hvor det fremgik, at sønderjyske landmænd med lerjord lider tab på 4.600 kroner pr. hektar på de i mange tilfælde 45-50 procent af arealet, hvor de skal dyrke efterafgrøder.
Tabet er en fordobling i forhold til situationen for blot et år siden, hvor afgrøde- og gødningspriserne lå på et andet niveau.
Tab steget fra 200.000 til 400.000 kroner
- For en landmand med 300 hektar lerjord i de såkaldte kystvandoplande og krav om at dyrke efterafgrøder på 40-50 procent af sin jord, er tabet ifølge Mogens Munk steget fra 200.000 til 400.000 kroner i løbet af det seneste år, siger Mogens Munk.
Fejlagtig dokumentation
På mødet påpegede Mogens Munk, at grundlaget for efterafgrødekravene er baseret på et forkert grundlag.
- Landmænd vil gerne dyrke efterafgrøder, hvor det giver mening. Men på nogle ejendomme har kravene fået et omfang, så det griber voldsomt ind i sædskiftet og medfører store tab. Det gælder særligt på lerjord, og det underbygges af adskillige forsøg og beregninger, siger Mogens Munk.
Han mener, at reglerne for efterafgrøder på trods af et omfattende regelsæt og en uholdbar arbejdskrævende administration af ordningen er meget lidt målrettet.
Derudover mener han, at der mangler sammenhæng og systematik i statens egne tal til regulering af de forskellige ordninger for efterafgrøder.
- De hviler i flere tilfælde på et forældet og forkert grundlag. Blandt bliver naturskov brugt som reference for en ideal tilstand. Ifølge Skov og Landskab kan man dog forvente, at udvaskningen af kvælstof fra en gammel naturskov er på niveau med hvedemark, siger Mogens Munk.
Disse forhold er baggrunden for, at Agerskovgruppen for et par år siden lagde sag an mod staten. En sag der stadig pågår, og hvor det endnu er uklart, hvornår sagen kan afsluttes.
