AgroMarkets: Fyld olietanken nu

Analysefirma opfordrer landmænd til at købe både olie og gødning nu.

Fyld tanken nu.

Olieprisen er på vej op, lyder advarslen fra analysefirmaet AgroMarkets, der i dag mandag har sendt købssignaler ud på både gødning og olie til de mere end 1.000 danske landmænd, der abonnerer på analysefirmaets abonnements-ordning med rådgivning om køb og salg,

Baggrunden for rådet om at slå til nu er, at prisen på råolie fortsætter sin optur også i danske kroner.

Hvis man fylder lagertankene op nu, så kan man spare 300 kroner pr. 1.000 liter ved at låse prisen fast på kontrakt, lyder det fra AgroMarkets.

Derudover varierer foderstoffernes gældende listepris i forhold til den officielle danske listepris.

I højsæsoner som forår og høst øges prisen typisk 100-150 kroner pr. 1.000 liter, også derfor kan det være en idé at bestille uden for sæson.

»Besparelsen på de 300 kroner til at låse prisen, og de 100-150 kroner, som listeprisen er højere i sæson, skal man selvfølgelig holde op imod likviditetstrækket ved at fylde tanken«, anfører Agromarkets.

store mulige besparelser på gødning

Situationen i Europa taget i betragtning er et prisfald på gødning ikke lige om hjørnet.

Det tager AgroMarkets nu konsekvensen af og dækker de resterende 25 pct. på N- og NS-gødninger - og lukker dermed for gødningskøbet til sæson 2018.

Priserne på NS-gødninger svinger mere end 10 pct. - afhængig af leverandør.

Man kan altså opnå en besparelse på mere end 20 kr. pr. 100 kg ved at se sig om i markedet.

Giv ikke op

Forskellen opstår som følge af forhandlernes afdækning.

Er de dækket godt af, har de gødning til en lavere pris. Men skal de ud nu og dække sig af ved grossisterne, er priserne mere end 10 pct. højere end før.

Som køber skal man altså få handlet med de billigste forhandlere, inden de melder udsolgt.

»Der er i dag et firma, der sælger NS-gødninger til attraktive priser. Kan du ikke få de priser, AgroMarkets nævner i deres markedskommentar på www.agromarkets.dk, hos din normale leverandør, skal du ikke give op. Bliv ved med at spørge rundt i dit netværk for priserne gælder her og nu«, lyder opfordringen fra AgroMarkets.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle