Slam er et sikkert og rent produkt, men kun cirka 60 procent af det danske slam ender på markerne.
Cirka 60 procent af det spildevandsslam, der hvert år køres væk fra de danske rensningsanlæg, spredes på landbrugsjord, men det burde være 100 procent. Slam er nemlig i dag både et langt renere og bedre kontrolleret gødningsprodukt end for eksempelvis for 10 år siden.
Det vurderer afdelingsleder Sune Aagot, HedeDanmark, der er landets største aktør på området og ansvarlig for formidlingen af godt 100.000 ton slam årligt fra cirka 25 kommuner.
Slammet spredes på 8-10.000 hektar om året, og på mange marker spredes der igen tre år senere ud fra slambekendtgørelsens bestemmelser om tilførsel af fosfor.
"Vi har mange faste kunder. Når landmænd først finder ud af, hvor let det er at modtage slam, holder de ved år efter år," siger Sune Aagot.
Han er ikke i tvivl om, at slammodtagerne både tjener samfundet med en miljøvenlig handling og får en personlig gevinst, fordi slam er til gavn på deres egen jord. Dertil kommer, at der følger penge med.
Sune Aagot oplyser, at prisen for at modtage slam varierer fra 800 til 1500 kr. pr. hektar, alt afhængig af hvor stort et areal landmanden kan modtage slam på, og om det kan modtages forår eller efterår.
Gerne et nyt ord
Et problem for afsætning af slam er, at slam skal konkurrere med gylle, og det begrænser modtagergruppen til de planteavlere, som ikke modtager gylle. Men eksempelvis sukkerroedyrkere kan udmærket modtage slam, blot det ikke bruges til gødning af sukkerroerne.
"Mængderne af slam er ikke så store, at vi har problemer med at komme af med det, men naturligvis kan vi altid bruge nye modtagere," siger Sune Aagot.
Han håber, at det med tiden vil gå op for de danske landmænd, at slam er et godt og sikkert produkt, og at det er en miljøvenlig handling at bruge det. Men der knytter sig stadig for mange negative følelser ved ordet .
"Slam burde have en anden betegnelse. Der er for mange negative følelser forbundet med det ord."
