Frygten for en krise er større end krisens aftryk på verdens mælkeproduktion, mener analytikere.
Frygten for en krise i verdens mælkeproduktion som følge af covid-19 er langt større end den reelle krise. Hvis den altså overhovedet er der på verdensplan.
Det var den opløftende konklusion, da det internationale netværk af mælkeproduktionsanalytikere (IFCN) diskuterede verdens mælkeproduktion på en konference i starten af juni.
Analytikernes konklusion bygger dels på en registrering af mælkeprisens udvikling på verdensplan, hvor 75 lande i gennemsnit har oplevet en nedgang i mælkeprisen på 4,6 pct. fra februar til maj. Et prisfald i den størrelse skønnes ikke at kunne betegnes som en krise, mener analytikerne.
Konklusionen om den manglende krise underbygges også af en afstemning under konferencen, hvor totredjedele af de 70 deltagere svarede, at krisens bund allerede nu var nået i deres respektive lande. Den sidste tredjedel vurderede, at krisen var i sin begyndelse i deres land.
Selvom analytikernes samlede vurdering kan tolkes positivt, peger de også på, at særligt to lande har status af at være epicenter for en mælkekrise. Det er USA og Indien, hvor mælkeprisen er faldet henholdsvis 29 og 19 pct. i løbet af foråret.
U-nedtur
På spørgsmålet om hvornår mælkeprisen atter kravler op, var analytikerne enige om, at mælkemarkedet vil følge en U-form, snarere end en V-form, hvor prisen går ned og hurtigt op.
Med U-formen forventes mælkeprisen nede i noget tid, før den vender tilbage til det tidligere niveau.
