Ansøgningsrunden for multifunktionel jordfordeling åbner igen til efteråret

Det er kommuner og Naturstyrelsen, der i samarbejde med lokale lodsejere og øvrige interessenter kan søge om at få gennemført en multifunktionel jordfordeling.

Fjerde ansøgningsrunde af ordningen for multifunktionel jordfordeling åbner 15. september og er åben for ansøgninger frem til og med 31. oktober 2021.

Fjerde ansøgningsrunde indeholder midler til jordfordeling af minimum 1.500  ha.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ansøgere, der har planer om et multifunktionelt projekt, kan med fordel gå i gang med at forberede ansøgningen til en fri, multifunktionel jordfordeling allerede nu, lyder det fra styrelsen. 

Det er kommuner og Naturstyrelsen, der i samarbejde med lokale lodsejere og øvrige interessenter kan søge om at få gennemført en multifunktionel jordfordeling.

Der har indtil videre været tre ansøgningsrunder til multifunktionel jordfordeling. Tredje ansøgningsrunde fandt sted i foråret 2021, hvor Landbrugsstyrelsen modtog tre ansøgninger om jordfordeling af ca. 2.800 ha. I tredje runde var der afsat midler til jordfordeling af ca. 2.000 ha.

To projekter har modtaget betinget samtykke, hvor Landbrugsstyrelsen nu vil gå i gang med en forundersøgelse.

Fra første og anden ansøgningsrunde er der gang i en forundersøgelse af to projekter, mens jordfordelingen nu er i gang i fire projekter.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle