Arlas hollandske konkurrent fastholder mælkeprisen i juli

FrieslandCampina giver i næste måned lidt over tre kroner for den konventionelle mælk, mens økologerne også fastholdes på juni-niveau.

Mælkepriserne har været under pres de seneste måneder ikke bare hos Arla, men også hos flere af mejeriets største konkurrenter.

I næste måned kan andelshaverne hos hollandske FrieslandCampina dog se en juli med samme priser som i juni.

FrieslandCampina fastholder prisen på konventionel mælk på 0,4325 euro pr. kilo mælk. Det svarer til 3,22 kroner pr. kilo, mens den økologiske mælkepris lyder på 0,56 euro pr. kilo. Det svarer til 4,17 kroner. 

- Mejerimarkedet er i øjeblikket præget af faldende udbudsvækst og moderat efterspørgsel. På grund af usikkerhed om den fremtidige markedsretning forventes det, at referencevirksomheder vil holde deres gårdmælkspriser stabile, skriver FrieslandCampina i sin månedlige beretning.

Fald på halvanden krone siden nytår

Arla offentliggør sin mælkepris for juli senere på ugen, og det har ikke været rar læsning for andelshaverne igennem 2023.

I denne måned sænkede Arla for sjette måned i træk prisen på både konventionel og økologisk mælk – denne gang med 14,9 øre per kilo mælk.

Dermed er mælkeprisen faldet med næsten halvanden krone pr. kilo mælk siden nytår.

Mælkeprisen for konventionel mælk er på 299,2 øre per kilo mælk i juni , mens økologerne modtager 344,4 øre per kilo i denne måned.

Noteringen er dog ikke direkte sammenlignelig med den hollandske.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle