»Ikke bare en miljøteknologi«

Forsuring byder også på umiddelbare fordele for landmanden, mener man i innovationsvirksomheden enAgro.

»Gylleforsuring giver markante og billige miljø-effekter, men modsat mange andre miljøteknologier giver det også klare fordele for landmanden, der oplever højere udbytter eller reduceret gødningsbehov. Og med anvendelse af teknologien kan de f.eks. undgå energikrævende og dyr nedfældning af gylle.«

Ordene kommer med overbevisning fra grundlægger af den århusianske innovationsvirksomhed, enAgro, Henning Lyngsø Foged, der er en af de danske deltagere i Interreg Baltic-projektet, Baltic Slurry Acidification.

»På den måde er der også noget i det for landmanden. Et klart signal om netop det er, at der jo er landmænd, der har investeret i det vel at mærke uden tilskud. Forsuring er en god miljøteknologi, og nu har man også fået øjnene op for det i udlandet,« siger Henning Lyngsø Foged og tilføjer, at flere af de besøgende fra den baltiske delegation faktisk har penge i ryggen til at investere for derhjemme.

Alene Vejen-virksomheden BioCover har herhjemme indtil videre solgt 116 markforsuringsanlæg, nærmere bestemt 111 SyreN-anlæg og fem SyreN+-anlæg med ammoniaktildeling.

Virksomheden enAgro har i projektet til opgave at stå for den del, der handler om politikker og markedsanalyser. Projektet ledes af det svenske Institutet för jordbruks- och miljöteknik, JTI. Der er 16 andre partnere i projektet fra alle EU-landene i østersøområdet. Projektet slutter i marts 2019.

Faktaboks

  • Svineproducenten Rønshauge var i sidste uge rammen for et besøg af en baltisk delegation fra Letland, Litauen, Sverige, Finland og Polen. De var i Danmark for at studere gylleforsuring.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle